Kurven er knækket.

Kommunerne har arbejdet målrettet de seneste år med at øge inklusionen, og nu tyder tallene på, at de er ved at lykkes. For første gang er inklusionen ikke faldende.

Udgifterne til specialtilbud uden for almenområdet har drænet folkeskolerne, og de seneste godt ti år er flere og flere elever kommet over i de dyre tilbud.

Konsekvenserne er, at kommuner bruger en enorm del af deres skoleøkonomi til meget få elever. Tal fra KL viser, at kommunerne de sidste ti år har brugt omkring en fjerdedel af skoleøkonomien på specialområdet - altså omtrent en fjerdedel af midlerne på under ti procent af eleverne.

Men nu er kurven fladet ud, og niveauet har været det samme de seneste to skoleår. Det sker på baggrund af en målrettet indsats i kommunerne.

Thyge Tegtmejer, seniorforsker ved Vive, understreger, at det kommer til at tage tid for kommunerne at nå i mål.

"Mange steder er der blevet gravet et hul hen over de seneste små ti år, så det er selvfølgelig en proces som kommer til at tage tid, og som ikke er fuldendt bare fordi kurven ser ud til at flade ud. Der er ikke et naturligt balancepunkt mellem almen og special, for det kommer i meget høj grad an på, hvordan man har organiseret sit kommunale skolesystem," siger Thyge Tegtmejer.

De seneste skoleår har niveauet for inklusion ligget stabilt på 92,7 procent.

Dræner almenskolen

Udfordringen for kommunerne, når inklusionen ikke lykkes, er, at ressourcerne fra den almene skole trækkes ud og flyttes over i specialtilbuddene.

"Vi har kunnet se, at det store ressourcetræk ud af almenskolerne og over i specialtilbuddene har været en voksende hovedpine i mange kommuner, og at det er en problemstilling, som man har haft stor opmærksomhed på. Det hænger også sammen med, at mange kommuners almene folkeskoler har kunnet for lidt i forhold til elever med behov for støtte, så man derfor mange steder har været nødt til at henvise en voksende andel af eleverne til specialtilbud uden for skolen, for at de har kunnet få den støtte som de har brug for," siger Thyge Tegtmejer.

Han påpeger, at kommunernes opdeling mellem almene tilbud og specialtilbud er blevet så markant, at almene skoler ikke kan sætte ind overfor de ekstra behov, som nogle elever har.

"En anbefaling er, at man på kommunalt niveau genovervejer selve opdelingen mellem almen og special, for en del af problemet er også, at man mange steder har et meget sort/hvidt system, hvor man som elev enten sidder i en almenklasse med lidt eller slet ingen støtte – eller i et højt specialiseret tilbud langt væk fra den almene skole," siger Thyge Tegtmejer og fortsætter:

"En udfordring til de nye kommunalbestyrelser kunne være at overveje, om selve organiseringen af skolesystemet i ens kommune er det rette, eller om det snarere er en del af problemet, hvor man som elev skal bevæge sig enormt langt for at få adgang til støtte."

Se inklusionsgraden for de enkelte kommuner på kortet nedenfor.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kortet viser, at en lang række af de sjællandske kommuner har en lav inklusionsgrad, særligt Helsingør, Odsherred og Kalundborg. Dog ses at kommunerne i hovedstaden ligger over gennemsnittet i inklusion.

Samtidig tegner sig et billede af nordjyske kommuner med lav inklusion, men Midtjylland inkluderer i højere grad.

Thyge Tegtmejer understreger, at såkaldte mellemformer til elever med ekstra behov er en central del af løsningen. Altså ekstra støtte og tilbud til elever med ekstra behov i den almene skole uden af segregere dem i et særskilt tilbud.

"En af de strategier som mange kommuner har arbejdet i retning af er at investere i at organisere forskellige typer af hybrider mellem almenundervisning og specialundervisning ude på almenskolerne, det vil sige det som man også mange steder kalder for mellemformer," siger han.

"Sådan nogle mellemformer kan ikke alt, men undersøgelser viser at for mange elever med mindre eller mere forbigående støttebehov er det i mange tilfælde en rigtig god løsning," afslutter han.

Som NB-Kommune tidligere har beskrevet, har kommunerne arbejdet målrettet med inklusion. Sidste år så man blandt andet i kommunernes budgetter en prioritering af området, og flere kommuner har indført konkrete initiativer.