I dag skal Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune orienteres om udviklingen af andelen af segregerede elever i kommunen.

Odsherred er kommunen med den laveste grad af inklusion. 10 procent af eleverne på tværs af folkeskoler samt fri-/ og privatskoler er ikke en del af almenklasserne, viser en analyse fra Vive.

Derfor vil man nu gå i gang med et samarbejde med KL's konsulentfirma Komponent, og ambitionen er at inkludere flere elever i almenområdet. Komponent har præsenteret en procesplan for, hvordan udvalget kan arbejde målrettet med ambitionen, hvor formålet er at "identificere de tiltag, som skal sikre en langsigtet og holdbar omstilling af Odsherred Kommunes skolevæsen frem mod stærkere almene fællesskaber og en bedre balance mellem den almene og den specialiserede undervisning," står der i planen.

Store udgifter

Målet er, at maksimalt seks procent af eleverne segregeres, oplyser chefkonsulent i center for børn, unge og familier, Lene Rosendal Mortensen.

De specialiserede tilbud er dyre for kommunen, og det er sjældent at børnene kommer tilbage i en almen klasse, når først de er blevet visiteret.

I udvalgsdagsordenen står der, at "Uddannelsesudvalget har besluttet en incitamentsmodel på skoleområdet, så skolerne skal afgive et incitamentsbeløb pr. elev, som de selv segregerer i løbet af elevens skoletid. Hvis der ikke er behov for hele budgettet til at dække specialundervisningsudgifterne, tilbageføres uforbrugte midler til skolerne." 

"I 2025 bliver der reserveret et beløb, der svarer til antallet af elever, der er segregeret i løbet af deres skoletid, hvilket i 2025 vil sige 90 elever gange med incitamentsbeløbet på 250.000 kr. pr. elev = 22.500.000 kr." 

Det er ikke kun i Odsherred, at segregeringsgraden stiger, selvom der er en politisk målsætning om at sænke den og øge inklusionen.

Stigning går mod politisk målsætning

Det fremgår af sagsfremstillingen, at man i kommunen ser en stigning i segregerede børn på trods af den politiske målsætning om at nedbringe den.

Lene Rosendal Mortensen tilføjer, at der er mange årsager til den høje segregeringsgrad. Blandt andet, at kommunen har en høj andel børn som er diagnosticeret med ADHD, og at Odsherred har en friskoleandel, der ligger over landsgennemsnittet.

"Konkret ser vi flere sager, hvor elever udskrives fra friskolerne, når eleverne udviser særlige behov," oplyser hun.

Når man udelukkende kigger på folkeskolerne, er segregeringsgraden i Odsherred Kommune oppe på 12,5 procent, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Kommunerne oplever en stigning i henvendelser fra forældre, der ønsker mere specialiseret hjælp til deres børn, og "Odsherreds socioøkonomiske forhold taler også ind i en højere segregeringsgrad."

"Folkeskolerne i Odsherred repræsenterer befolkningssammensætningen, og alle børn mødes i relevante og stærke børnefællesskaber. Kommer børnefællesskaberne til kort, etableres netværksmøder, og der gives understøttelse med AKT, ressourcemedarbejdere, PPR mv. Konkret ender elevsager ofte i en indstilling til visitationsudvalget med henblik på en vurdering af elevens fremtidige skolegang," oplyser Lene Rosendal Mortensen.

NB-Kommune beskrev forleden, at politikerne i Norddjurs også har taget modeller i spil for at håndtere udviklingen. Her vil man for eksempel ikke visitere børn i indskolingen, men i stedet sætte ressourcer ind, som skal understøtte børnene i almenklasserne.