Landet over arbejder sundhedsrådene på at fordele lidt over en halv milliard kroner fra den kommunale investeringsmotor til sundhedsindsatser i 2027.

Størstedelen af midlerne fordeles gennem aftaler mellem sundhedsråd og kommuner. En særskilt del er afsat til bindende krav i kvalitetsstandarderne for kommunal sygepleje.

NB-Sundhed har her samlet et overblik over, hvor mange penge sundhedsrådene har til rådighed, og hvilke aftaler de enten har lavet eller ønsker at lave med kommunerne.

Gennemgangen viser store forskelle på, hvor langt sundhedsrådene er med at indgå aftaler med kommunerne.

Dermed når nogle sundhedsråd at være klar til at bruge pengene, allerede når reformen træder i kraft ved årsskiftet, mens andre må vente.

Du kan selv dykke ned i kortet her:

Artiklen fortsætter nedenfor.

Beløbene i overblikket er hentet fra sundhedsrådenes dagsordener og referater samt regionernes budgetter. For alle tal gælder det dog, at det stadigvæk er estimater, da der endnu ikke er kommet en endelig bekendtgørelse for den kommunale investeringsmotor.

Midtjylland binder penge op på nærsundhedsplaner

De sundhedsråd, der skal vente i længst tid, inden de må fordele pengene, er sundhedsrådene i Region Midtjylland.

For regionen besluttede nemlig i foråret, at alle pengene i den kommunale investeringsmotor skal bindes op på nærsundhedsplanerne, selvom disse først bliver vedtaget til juni.

Koblingen til nærsundhedsplanerne skal gøre prioriteringen mere målrettet, forklarer regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).

"Hvis du deler pengene ud nu, bliver det, hvis ikke tilfældigt, så i hvert fald mindre målrettet, end hvis man binder det op på de nærsundhedsplaner, der i sidste ende er bundet op på den nationale sundhedsplan og på intentionerne i sundhedsreformen," siger han til NB-Sundhed.

Han frygter heller ikke, at regionen kommer til at brænde inde med pengene, fordi der går et halvt år mere inden kommunerne kan tage dem i brug.

"Vi begynder allerede at kunne se konturerne af, hvordan nærsundhedsplanerne i de enkelte sundhedsråd kommer til at se ud. Det kan sundhedsrådene godt begynde at prioritere efter," forklarer Anders G. Christensen.

Kvindesundhed og nikotin

Pengene fordeles mellem sundhedsrådene efter en national model, der blandt andet tager højde for befolkningens behandlingsbehov og middellevetid. Derefter er der relativt frie rammer for, hvilke typer aftaler regionerne kan lave med kommunerne.

I Sundhedsråd Vestjylland har man for eksempel valgt, at en andel af pengene skal gå til kvinders sundhed, mens Sundhedsråd Limfjorden har valgt at afsætte penge til at opspore og forebygge børn og unges forbrug af nikotinprodukter.

Det går dog igen, at mange sundhedsråd har valgt at bruge pengene på uddannelse og ansættelse af flere kommunale sygeplejersker.