98 lokale budgetter er blevet vedtaget, og en foreløbig opgørelse fra KL viser, at de kommunale budgetter forventes at overholde de rammer, der blev aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2027 for service og anlæg.

Det bekræfter KL i en pressemeddelelse.

"Årets budgetlægning har været særdeles udfordret. Det skyldes blandt andet en række særlige forhold i 2027, der påvirker økonomien betydeligt. Kommunerne skal for eksempel omstille sig til sundhedsreformen, hvor opgaver for mere end fire milliarder kroner flyttes til regionerne," lyder det fra KL.

Kun et budget blev indgået udenom en borgmester, nemlig i Furesø. Langt de fleste har været brede forlig, og ingen aftaler er blevet genåbnet.

Otte kommuner har lavet toårige budgetaftaler. I Hedensted lyder argumentet for en toårig aftale blandt andet, at man håber på en fortsat befolkningstilvækst og derfor vil undgå besparelser nu og her.

"Med budgetforliget har vi fået vendt en vanskelig økonomisk udfordring til en plan, der giver både optimisme og arbejdsro til at forfølge det store potentiale, som vores kommune rummer. Og hvor både vækst og udvikling af vores velfærd kommer til at bidrage til, at Hedensted Kommune kan fastholde rollen som en af de kommuner i Østjylland og Danmark med mest tilflytning og befolkningstilvækst," sagde borgmester Ole Vind (V) i forbindelse med aftalen.

Benhårde armlægninger

En lang række kommuner har tilført ekstra midler til socialområdet, hvor stigende udgifter fortsat presser økonomien.

I Ballerup har man afsat 32,5 millioner kroner mere næste år til det specialiserede børne- og voksenområde samt specialundervisningen, 28 millioner i Svendborg til at hjælpe de mest udsatte borgere og 12 og ti millioner i Tårnby til henholdsvis det specialiserede socialområde for voksne og børn og unge med særlige behov for særlig støtte.

At det trods stigende udgifter til velfærden alligevel er lykkedes at ramme inden for skiven på service og anlæg, vidner om et stærkt kommunalt sammenhold, mener KL's formand:

"Budgetlægningen i år viser med al tydelighed, at vilkårene for at levere velfærd på tværs af landet er meget forskellige. Og i det lys siger det virkelig noget om det kommunale fællesskab, at vi alligevel lykkes med at komme i mål. Det har været en sand holdindsats," siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel (S).

"Men forløbet bekræfter os også i, at der er brug for at blive kigget på, hvordan vi får et land, der hænger bedre sammen. De drøftelser ser vi frem til at gå konstruktivt ind i sammen med regeringen," påpeger han.

Med økonomiaftalen for 2027 fik kommunerne tilført 3,3 milliarder kroner ekstra til velfærd. Samtidig fik kommunerne mulighed for at bygge nyt og renovere for 22,3 milliarder kroner i 2027.

"Vi ved, at det har krævet nogle benhårde armlægninger og kompromisser i forhold til de lokale prioriteringer og ønsker for at nå i mål på tværs af kommunedanmark. Det fortjener stor ros, at kommunerne har taget det ansvar på sig og endnu engang bevist, at vi samlet set kan levere på de aftaler, vi indgår – også selvom det er svært," siger KL’s næstformand Martin Damm (V).

Skattestigninger splitter kommunerne

Derudover forventer kommunerne samlet set at hæve skatten. Det har vakt kritik i kommunedanmark, hvor man nu står over for en fælles sanktion.

"Nu skal jeg til at betale for, at andre kommuner hæver skatten. Det er svært at forstå," sagde Kenneth Gøtterup (K), borgmester i Dragør, tidligere i oktober til NB-Kommune, da det stod klart, at man samlet set ville overskride rammen.

"Vi må erkende, at vi ikke er lykkedes med at komme i mål med at holde skatten i ro. Ønskerne om at hæve skatten har været flere end ønskerne om at sænke den, og det giver desværre en ubalance," siger Peter Rahbæk Juel.

De endelige budgettal offentliggøres til januar.