- Foto: Presse, Tårnby Kommune

Budget 2027

Tårnby afsætter 37 millioner til ældre og socialområdet

Udgivet: 09/10/2026

Del artiklen:

Tårnby Kommune vil fra 2027 afsætte 37 millioner kroner om året til at håndtere stigende udgifter på ældreområdet og til børn og voksne med særlige behov.

Ældreområdet får 15 millioner kroner årligt.

Det specialiserede socialområde for voksne tilføres 12 millioner kroner årligt. Derudover afsættes 10 millioner kroner om året til børn og unge med særlige behov for særlig støtte.

Her peger kommunen blandt andet på stigende udgifter til specialundervisning og anbringelser.

Kommunen afsætter også yderligere 10 millioner kroner årligt fra 2027 til at efterleve nye krav om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Senest 1. august 2027 skal der ligge en plan for, hvordan normeringerne kan overholdes i hver enkelt institution.

Samtidig afsættes 174 millioner kroner over fire år til renovering af skoler og daginstitutioner samt til it og bøger.

Alle 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen står bag budgetaftalen. Det gælder Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Venstre, Konservative, Moderaterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Ingen partier står udenfor.

"At vi samlet står bag aftalen, vidner om et stærkt samarbejde på tværs af alle partier," siger borgmester Allan S. Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Kommuneskatten fastholdes på 24,1 procent. Samtidig indregner kommunen en besparelse på 1,9 millioner kroner på administrationen og forventer at lægge 33 millioner kroner i kassen i 2027.

JSC

Sidst opdateret: 09/10/2026 - 13:29

Temaer: Budget 2027

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]