Kommuner har udviklet AI, der skal opdage sygdom tidligere, hjælpe ledige i arbejde og lette medarbejdernes opgaver. Men flere løsninger er blevet på tegnebrættet, blandt andet på grund af manglende lovhjemler.

Nu vil regeringen med en ny AI-hjemmelslov fjerne et af de juridiske benspænd.

Forslaget skal give offentlige myndigheder et fælles, juridisk grundlag for at udvikle og bruge AI med borgernes personoplysninger.

I Odense har kommunen læst forslaget med juridiske briller. Vurderingen er, at det åbner for AI-tolkning i samtaler, hvor reglerne hidtil har spændt ben.

"Det vil betyde, at vi også kan bruge kunstig intelligens i forbindelse med jobsamtaler på integrationsområdet, og det er det, vi har ventet på," siger Gorm Hjelm Andersen, der er koncernchef i beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune.

Kommunen har testet løsningen og er klar til at gå videre, fortæller han.

"Vi ved, at løsningen virker. Den er vi godt tilfredse med. Og jeg mener også, at vi har fået den sikkerhedsgodkendt internt i kommunen. Så det er bare at komme i gang, når lovforslaget bliver vedtaget," siger han.

11 projekter kom aldrig i drift

I april fortalte Gorm Hjelm Andersen til NB-Kommune, at manglende lovhjemmel spændte ben for kommunens AI-tolkeprojekt.

Kommunen måtte bruge AI på beskæftigelsesområdet, men reglerne dækkede ikke alle samtaler med borgere på integrationsområdet.

Usikkerhed om reglerne har bremset flere af offentlige AI-projekter, som skulle afprøve teknologien.

En evaluering fra Deloitte fra 2024 viser, at 16 af 22 afsluttede kommunale og regionale projekter ikke var kommet i drift. Heraf var 11 kommunale, fordelt på ni kommuner.

Her pegede rapporten på manglende lovgivning og tvivl om reglerne som nogle af de største hindringer for at få projekterne i brug.

KL efterlyser brugsanvisning

KL bakker op om lovforslaget, men efterlyser en form for brugsanvisning.

Det fremgår af KL’s høringssvar til lovforslaget, som NB-Kommune har fået udleveret.

Forslaget åbner eksempelvis for, at AI kan foreslå afgørelser i borgernes sager. Men ifølge KL er det uklart, hvor meget sagsbehandleren selv skal undersøge og vurdere, før der er tale om en menneskelig afgørelse frem for en automatisk afgørelse.

Det kan efterlade kommunerne med "betydelig usikkerhed", skriver KL. Derfor bør en vejledning være klar, når loven træder i kraft, lyder opfordringen.

Lange klager æder af tidsgevinsten

Regeringen forventer, at en massiv satsning på AI kan frigøre mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor.

Men teknologien skaber også nye opgaver.

NB-Kommune har beskrevet, hvordan AI-genererede klager fra borgere på over 100 sider presser kommunerne. Samtidig kan kommunerne ikke bare lade være med at læse dem, fortæller Ankestyrelsen til NB-Kommune.

Den udvikling genkender Gorm Hjelm Andersen. Odense oplever flere AI-skrevne klager, som er længere end tidligere og ikke nødvendigvis indeholder korrekte lovhenvisninger.

Forventningerne til teknologien er dog fortsat store i Odense.

"Jeg tror, at der er et kæmpe potentiale i at bruge AI til at levere en mere effektiv indsats end tidligere," siger Gorm Hjelm Andersen.

Regeringen har planlagt at fremsætte AI-hjemmelsloven i første halvdel af november. Herefter skal forslaget behandles i Folketinget.