Odense Kommune er stødt på en barriere for at bruge AI på tolkeområdet, som kommunen nu vil have styrelsen for International Rekruttering og Integration til at kigge på.

Udfordringen er, at beskæftigelsesreformens beføjelser til at bruge AI ikke rækker til hele integrationsområdet, hvor der kommer flere lovgivninger i spil.

"Det er jo så oplagt at bruge kunstig intelligens til at tolke, at jeg tænker, at det næsten må være en fejl, at lovgivningen ikke rækker," siger Gorm Hjelm Andersen, koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, til NB-Beskæftigelse.

I Odense Kommune er der en tro på, at politikerne på Christiansborg ser potentialet i, og at den oprindelige intention er, at kommunerne kan få gavn af AI til at tolke samtalerne.

Udfordringen er aktualiseret ved, at kommunernes jobcentre er i færd med at implementere AI, som kan spare kommunerne tid og ressourcer i arbejdet mod at finde besparelser på 2,7 milliarder kroner, som er blevet pålagt med beskæftigelsesreformen på landsplan.

Rækker over flere lovgivninger

Odense Kommune satte i februar gang i to konkrete projekter med AI, da beføjelserne kom med den første del af reformen. Nu er man stødt på en juridisk barriere og er efterladt i en venteposition.

Årsagen til det manglende hjemmelsgrundlag er, at sagsbehandlingen rækker over flere lovgivninger, hvor de paragraffer i integrationsloven, hvor der er beføjelser, ikke dækker de samtaler, som jobcentret afholder med borgerne.

"Vi vil gøre vores for, at staten bliver opmærksomme på, at der er en opgave her," siger Gorm Hjelm Andersen og understreger:

"Vi håber, at der kommer en hjemmel meget hurtigt, for det er frustrerende. Jeg tror ikke, at der har været ond mening, for jeg tror, de rette intentioner er der, men at styrelsen ikke har været opmærksom på at identificere de områder og facetter, hvor arbejdet rækker på tværs af lovgivninger."

I første instans er det Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som Gorm Hjelm Andersen vil gå videre med problemet til. Håbet er, at politikerne vil ændre lovgivningen.

Test viser lovende resultater

Hvis beføjelserne kommer, ser Gorm Hjelm Andersen et stort potentiale. De foreløbige interne tests på både projektet med tolkebistand og referater viser lovende resultater, mener han.

Siden februar har kommunen testet de to løsninger. Tolkeværktøjet, som kommunen udvikler sammen med IT-virksomheden Edora, havde i begyndelsen en udfordring. Det oversatte faste udtryk direkte fremfor selve betydningen, fortæller Gorm Hjelm Andersen og kommer med eksemplet:

På dansk siger vi, at "det regner i strid strømme". På engelsk ville man sige, "it's raining cats and dogs", og på ukrainsk siger man, hvad der kan oversættes direkte til "det regner som glas."

"Og det giver jo ingen mening. Så vi har korrigeret den, så den ikke blot oversætter direkte."

Kommunen overvejer dertil en model, hvor transskriberinger af AI gemmes i fem år. Hvis der kommer en klage, så vil man få en menneskelig tolk til at gennemgå materialet.

"På den måde er vi meget fortrøstningsfulde med at have fundet en model, hvor vi kan bruge det i praksis," understreger Gorm Hjelm Andersen.

AI-løsningerne skal også sikkerhedsgodkendes i kommunen, hvor man vil sikre sig, at data er placeret et "betryggende sted" i Europa.

NB-Beskæftigelse har i en række artikler beskrevet kommunernes arbejde med kunstig intelligens på baggrund af den første del af reformen. Læs mere her.