I Dagbladet Holstebro-Struer retter borgmester i Holstebro, Kenneth Tønning (V), et hårdt angreb mod KL, som han ikke mener formår at sikre kommunerne rimelige økonomiske vilkår.

Han truer ligefrem med at melde Holstebro ud af organisationen, hvis den kommende reform af det kommunale udligningssystem ikke lever op til forventningerne.

"Den her udligning, der skal træde i kraft nu, er i min verden KL's sidste chance for at sikre et samlet KL," siger han tirsdag formiddag til NB-Kommune.

"Jeg ved godt, at det ikke er KL, der bestemmer udligningsreformen. Men de bliver nødt til at involvere sig. Min største frygt er jo, at der går partipolitik i det, således at man begynder at kigge på, hvilke partier der har hvilke byer som borgmester," tilføjer han.

Han er klar over, at hans udtalelser ikke nødvendigvis falder i god jord i det øvrige kommunale Danmark.

"Det giver mig så ikke venner alle steder i KL, men sådan er det," siger han.

Landets 98 kommuner betaler 4.593,39 kroner per 100 indbyggere i kontingent til Kommunernes Landsforening.

Kenneth Tønning er den eneste af de syv borgmestre, som NB-Kommune tirsdag formiddag har talt med, der overvejer at droppe medlemskabet.

Kenneth Tønnings kritik af KL skal, ifølge ham selv, ses i et bredt lys, hvor systemet ikke længere fungerer.

"Vi fik ikke noget ud af særtilskudspuljen. Jeg fatter ikke en brik af det. Jeg kender ikke kriterierne. Så får jeg kritik af andre borgmestre for at hæve skatten, men jeg gider overhovedet ikke høre nogen som helst kritik af det, så længe vi ikke har samme udgangspunkt," siger han.

Anerkender du, at en udmeldelse af KL potentielt kan svække dine forhandlingsevner?

"Ja, det kan du have fuldstændig ret i. Men på den anden side, kan det jo få nogle politikere på Christiansborg til at få øjnene op for, hvordan virkeligheden ser ud uden for København. En udmelding er resultatbestemt. Hvis vi ikke får en ordentlig udligningsreform, så kan kontingentet til KL blive en af de næste besparelser på Holstebros budget."

"Det største problem er politikerne"

Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme), borgmester i Lolland Kommune, synes, det vil være ærgerligt, hvis KL bliver splittet op mod udligningsreformen.

"Jeg synes jo sådan set, at det var nogle ganske fine anbefalinger, et samlet KL kom med i sidste valgperiode," siger hun.

Det største problem er ifølge Marie-Louise Brehm Nielsen ikke KL, men "at politikerne kommer ind og skal ændre lidt i kriterierne og skrue lidt på noget".

"I mine øjne er det Folketinget, vi skal kigge nøje på, hvordan de kommer til at ændre på det oplæg, der bliver lavet af Finansieringsudvalget," siger hun.

"Man kan jo se helt nede på CPR-niveau, hvad udgifterne er til borgerne. Så det kan jo laves helt objektivt," tilføjer hun.

Drømmesituation for Pia Olsen Dyhr

"Jeg synes jo, at Kenneth Tønning retter skytset lidt det forkerte sted hen. Det er på Christiansborg, at en udligningsreform skal forhandles," siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune, til NB-Kommune.

Han sidder selv i KL's bestyrelse, og er selvsagt ikke på vej ud af organisationen.

"Hvis kommunerne forlader KL vil det være en drømmesituation for Pia Olsen Dyhr bare direkte at kunne fortælle den enkelte kommune, hvad den skal have. Jeg er sikker på, at det beløb ville blive væsentligt lavere for kommunerne, fordi man ikke havde kunnet tale med én stemme," siger han.

Han er enig med Kenneth Tønning i, at der er kommuner, som er meget pressede, og der skal flere penge til, indtil der kommer en rimelig fordeling.

"Der er behov for en udligningsreform, og det har KL jo også tydeligt adresseret. Jeg tror ikke de økonomiske vilkår vil blive bedre, hvis alle 98 kommuner sidder enkeltvis," siger han.

Useriøs udmelding

"Det er jo ikke nogen seriøs udmelding at komme med, at man overvejer at melde sig ud," siger Kenneth Gøtterup (K), borgmester i Dragør Kommune, til NB-Kommune.

Borgmesteren afviser Kenneth Tønnings idé om at opdele kommunerne i to organisationer, hvor den ene er rig og den anden er fattig.

"Sådan kan man ikke gøre det kommunale Danmark op. Vi har de samme opgaver, vi skal løse, og så har vi nogle forskellige vilkår i forhold til vores beboersammensætning."

"Hvis man vil gå ned ad den vej, så er man nødt til at komme med et seriøst alternativ. Jeg er heller ikke tilfreds med alt, men sådan er det jo, når man er en del af et fællesskab," tilføjer han.

Spørgsmål delt i to

Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune, kan godt forstå, at Kenneth Tønning rejser spørgsmålet om kommunernes ulighed.

"Jeg er da heller ikke tilfreds med, at vi skal have landets højeste kommuneskat," siger han til NB-Kommune.

Men for ham bør spørgsmålet deles i to: Udligningsreformen, som forhandles af Pia Olsen Dyhr og Folketingets partier, og kommunernes medlemskab af KL.

"Jeg har en forhåbning om, at Finansieringsudvalget med det opdrag, det har fået, lander en udligningsreform, der ændrer på de strukturelle uligheder," siger han.

"I den tid, vi lever i, hvor der er mere centralisering og mere statslig styring, så tror jeg ikke, at det bliver lettere for os som kommuner, hvis vi står alene," tilføjer han.

Intet oprør i gang

Borgmester i Vordingborg Kommune, Michael Seiding Larsen (V), tvivler på, at der er noget oprør mod KL i gang.

"Vi har ikke nogen planer om at melde os ud," siger han til NB-Kommune.

"Min bekymring kan dog være, at KL nogle gange nok primært er for de store byer. Det skal vi være opmærksomme på," tilføjer han.

Michael Seiding Larsen deler ikke Kenneth Tønnings synspunkt om, at den kommende udligningsreform skal være KL's sidste chance.

"Det gør jeg ikke. Jeg har stor tillid til, at KL og regeringen finder en udligningsreform, som tilgodeser de kommuner, hvor behovet er størst."

Han noterer sig, at Pia Olsen Dyhr flere gange har været ude og sige, at udligningen rammer skævt.

"Og der har hun specifikt nævnt både Vordingborg og Lolland," siger Michael Seiding Larsen.

Stærkt blik på forskelle

Borgmester i Struer Kommune, Marianne Bredal (V), kan heller ikke forestille sig, at Struer Kommune melder sig ud af KL. Heller ikke, hvis udligningsreformen ender utilfredsstillende.

"Nej, det kan jeg ikke se for mig. Vi har et stort behov for, at der kommer en bedre udligning mellem kommunerne, men det er faktisk mit indtryk, at KL har et rimelig stærkt blik på de forskelle, der er rundt i landsdelene," siger hun til NB-Kommune.

Hun mener i øvrigt, at Kenneth Tønning retter sine skyts mod den forkerte part. Hun anser det som tvivlsomt, at en enkelt borgmester står stærkere alene i en forhandling med regeringen.

"Nu er det jo først og fremmest ministeren der skal forhandle udligningen med Folketingets partier, når vi når så langt, og derfor giver det jo ikke meget mening at melde sig ud af KL," siger hun.

Sammenbruddet i 2018

KL har tidligere spillet en rolle i arbejdet med at ændre det kommunale udligningssystem.

Organisationen var repræsenteret i Finansieringsudvalget, der i februar 2018 fremlagde en rapport med forslag til ændringer af udligningssystemet.

Men allerede i december 2017 havde KL trukket sig fra udvalgets arbejde og var derfor heller ikke medunderskriver på rapporten.

Tilbagetrækningen skete i en periode præget af store uenigheder mellem kommunerne om udligningssystemets indretning.

De efterfølgende politiske forhandlinger foregik mellem regeringen og Folketingets partier, men brød sammen den 17. april 2018, da det ikke lykkedes regeringen at samle et flertal for ændringerne.

To år senere lykkedes det imidlertid at gennemføre en reform. Den 5. maj 2020 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet om et nyt kommunalt udligningssystem.

Reformen blev efterfølgende vedtaget af Folketinget og fik virkning fra 2021. Den indebar blandt andet, at omkring 1,4 milliarder kroner blev omfordelt til landets 30 yderkommuner.

KL var heller ikke part i den politiske aftale fra 2020.