Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr fortalte ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag i forrige uge, at der ikke var flere råderumsmilliarder gemt i Finansministeriet. Derfor var det også nødvendigt at finde besparelser, blandt andet på SU-området og seniorpension.

Nu viser vismandsrapporten for efteråret 2026, at der efter vismændenes vurdering er endnu færre milliarder i råderummet, end regeringen selv regner med. Frem mod 2030 opgør de råderummet til 34,75 mia. kr., hvilket er 8,75 mia. kr. mindre end Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning fra august. Forskellen svarer til omtrent en femtedel af ministeriets opgjorte råderum.

Vismændenes vurdering ligger dermed under et regeringsskøn, som allerede var blevet reduceret. I august nedjusterede Finansministeriet råderummet med 4,5 mia. kr. i 2028, 4,25 mia. kr. i 2029 og 3 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2025-februarplanen.

For kommunerne betyder det en mere forsigtig vurdering af den samlede økonomiske plads, som fremtidige velfærdsløft skal finansieres inden for. Kommunernes behov skal konkurrere med blandt andet forsvar, beredskab og skattelettelser, som allerede lægger beslag på betydelige beløb.

Forskellen bliver større længere fremme. I 2035 vurderer vismændene råderummet til 86 mia. kr., mens Finansministeriet regner med 103,75 mia. kr. Dermed er vismændenes vurdering 17,75 mia. kr. lavere.

Råderummet er et mål for, hvor meget det årlige offentlige forbrug kan vokse frem mod et bestemt år inden for de finanspolitiske rammer. Pengene kan også bruges til eksempelvis skattelettelser, men det reducerer pladsen til udgiftsvækst. Beløbene i tabellen viser den mulige vækst i forhold til udgiftsniveauet i 2027.

Bedre økonomi kan blive spist op af nye prioriteringer

Udviklingen illustrerer, hvorfor en forbedring af økonomien ikke nødvendigvis giver flere penge til nye velfærdsinitiativer. Når forbedringen af den underliggende økonomi ledsages af nye udgifter eller lavere skatteindtægter som følge af politiske beslutninger, bliver en del af gevinsten disponeret, før den kan bruges på andre behov.

Det var netop tilfældet i augustfremskrivningen. Finansministeriet vurderede, at de underliggende offentlige finanser i 2035 var forbedret med 8,5 mia. kr. sammenlignet med februar. Forbedringen skyldtes blandt andet højere forventet beskæftigelse, herunder som følge af større nettoindvandring i den nye befolkningsfremskrivning.

Men øvrige ændringer trak samlet 4,25 mia. kr. den anden vej. Derfor blev nettoopskrivningen af råderummet i 2035 kun 4,25 mia. kr., mens råderummet blev mindre i årene frem til og med 2030. Først fra 2031 viste augustfremskrivningen et større råderum end februarplanen.

Den økonomiske fremgang kan altså godt være reel, samtidig med at mulighederne for nye prioriteringer bliver mindre. For kommunerne er det afgørende, hvor meget der er tilbage, når regeringen har finansieret sine øvrige beslutninger, og hvordan de resterende penge bliver fordelt.

Allerede regeringens 2035-plan fra februar viste, at der var væsentligt færre penge tilbage til nye initiativer, end det samlede råderumstal kunne give indtryk af. Planen skelnede derfor mellem råderummet og det resterende disponeringsrum efter prioriteringerne.

Vismændene var også mere forsigtige i foråret

Vismændenes lavere vurdering af råderummet er ikke en ny uenighed med Finansministeriet. I forårsrapporten beregnede de råderummet frem mod 2035 til 90 mia. kr., mens sammenligningstallet fra regeringens 2035-plan var 120 mia. kr.

Forårsrapporten viste samtidig, at der efter vismændenes beregning kunne være 41 mia. kr. tilbage efter et forsvarsløft og en vækst i det offentlige forbrug, som fulgte både befolkningsudviklingen og velstandsstigningen. Også dengang var der dermed forskel på det samlede råderum og det beløb, der kunne prioriteres til yderligere initiativer.

I efterårsrapportens sammenligning med Finansministeriet anvender vismændene samme overordnede politikforudsætninger. Deres mindre råderum skyldes især, at de forventer lavere beskæftigelse og produktivitetsvækst frem mod 2035 end ministeriet. Det giver et mindre skattegrundlag og dermed færre penge til at finansiere nye prioriteringer.

Vismændene fremhæver samtidig, at råderummet er forbundet med betydelig usikkerhed. Ændrede forventninger til blandt andet beskæftigelse, produktivitet og renter kan flytte beløbene i begge retninger, og usikkerheden vokser, jo længere frem beregningerne rækker.

Rapportens beregninger bygger på det tekniske finanslovsforslag fra august. De indeholder derfor ikke et samlet regnestykke for regeringens efterfølgende finanslovsprioriteringer. Formandskabet efterlyser en samlet 2035-plan, som viser virkningen af regeringens lempelser og stramninger, og hvad der derefter er tilbage til nye tiltag. (Regeringen har lovet at komme med en ny 2035-plan - red.)

Underskudsgrænsen presser de nærmeste år

Ud over spørgsmålet om, hvor mange råderumsmilliarder der bliver tilbage, er der en begrænsning på mulighederne for at øge udgifterne yderligere i de nærmeste år. Den kommer til udtryk i den strukturelle saldo, som viser balancen på de offentlige finanser, når der er korrigeret for konjunkturer og andre midlertidige forhold.

I Økonomisk Redegørelse fra august vurderede regeringen, at den strukturelle saldo ville gå fra et overskud på 1,3 pct. af BNP i 2025 til et underskud på 0,9 pct. i 2027, hvis udgiftsrammerne blev udnyttet fuldt ud. Det afspejlede blandt andet højere udgifter til forsvar og velfærd samt lavere skatter og afgifter. Allerede i regeringens vurdering var afstanden til budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP dermed lille.

Vismændene skønner nu et strukturelt underskud på 1,0 pct. af BNP i både 2027 og 2028. I foråret ventede de et underskud på 0,1 pct. i 2027 og et overskud på 0,8 pct. i 2028. Ændringen skyldes især, at højere offentligt forbrug og investeringer er indarbejdet i beregningerne.

De offentlige finanser vurderes fortsat som grundlæggende sunde, men vismændene anbefaler, at regeringen holder igen med den planlagte kombination af højere offentlige udgifter og lavere skatter og afgifter. Det kan eksempelvis ske ved at gennemføre regeringens besparelser og skattestramninger, før nye udgifter og skattelettelser træder i kraft.

"Både hensynet til den aktuelle konjunktursituation og manglende afstand til budgetlovens grænse for strukturelle underskud taler for at udvise forsigtighed i finansloven for 2027, så underskuddet på den strukturelle saldo og aktivitetsvirkningen af finanspolitikken i 2027 reduceres. Det kan for eksempel ske ved at indfase stramninger i regeringsgrundlaget før lempelser," skriver formandskabet.