Når kunstig intelligens frigiver tid i ældreplejen, skal medarbejderne ikke regne med at få mere tid til den enkelte ældre. Tværtimod skal de kunne hjælpe flere borgere med de medarbejdere, der er til rådighed.

Det skal de kommunale ledere være ærlige om, hvis de vil undgå at skabe falske forventninger til teknologien.

Sådan lyder det fra Lasse Østergaard, der både leder AI-Fællesskabet og AI og Data i Senior og Rehabilitering i Aalborg Kommune.

"Hvis medarbejderne forventer, at frigivet tid giver dem mere tid til den enkelte opgave, tager de fejl. Det er ikke derfor, vi gør det. Vi gør det for at lukke hullet mellem demografien og antallet af medarbejdere," siger han til NB-Ældre.

AI bliver set som en del af løsningen på ældreplejens voksende udfordringer med flere ældre og mangel på medarbejdere. Men hvis kommunerne skal høste gevinsterne, kræver det mere end blot at indføre ny teknologi. Det kræver, at lederne tør træffe nogle vanskelige beslutninger om, hvordan arbejdet skal organiseres, og hvilke opgaver medarbejderne fremover skal løse.

Han peger på tre ledelsesopgaver, som kommunerne skal tage alvorligt, hvis AI skal indfri forventningerne.

Den første er at være ærlig over for medarbejderne om, hvad den frigivne tid skal bruges til.

Opgør med arbejdsgange

Den anden ledelsesopgave handler om at ændre arbejdsgangene. Kommunerne kan ikke blot lægge AI oven på de eksisterende rutiner og forvente, at gevinsterne kommer af sig selv, mener Lasse Østergaard.

"Vi skal væk fra sætningen 'vi skal have noget AI', som jeg hører rigtig meget. Den synes jeg er meningsløs. Det svarer til at sige 'vi vil have noget strøm'. Hvad skal vi bruge strømmen til?"

I stedet skal lederne tage udgangspunkt i de problemer, de vil løse, og være parate til at ændre den måde, arbejdet bliver tilrettelagt på. Det kan betyde mindre frihed til at organisere arbejdet forskelligt fra distrikt til distrikt.

I Aalborg Kommune planlægger 14 hjemmeplejedistrikter eksempelvis ruter på 14 forskellige måder. Det gør det vanskeligt at indføre AI-baseret ruteplanlægning på tværs af distrikterne.

"Helt konkret kan vi ikke bruge AI til ruteplanlægning, før vi har truffet nogle klare beslutninger om, hvordan vi planlægger."

Dermed står kommunerne over for et ledelsesmæssigt dilemma. For mens ældrereformen lægger vægt på større frihed i ældreplejen, kan AI kræve, at dele af arbejdet bliver tilrettelagt mere ensartet.

"Hvis man vil arbejde med AI, er en af de priser, man er nødt til at betale, øget standardisering og mindre frihed. Det skal man arbejde med ledelsesmæssigt," siger han.

Lasse Østergaard mener dog ikke, at standardisering nødvendigvis er i modstrid med ældreloven. Det er én ting at have fælles arbejdsgange for eksempelvis ruteplanlægning og noget andet at begrænse medarbejdernes faglige vurderinger hos borgerne.

Risiko for faglig svækkelse

Den tredje ledelsesopgave handler om at sikre medarbejdernes faglige kompetencer, når AI overtager opgaver, som de tidligere selv har løst.

For selv om teknologien kan frigive tid, risikerer medarbejderne gradvist at miste nogle af de kompetencer, de ikke længere bruger i det daglige arbejde. Det kan eksempelvis ske, hvis AI overtager en stadig større del af dokumentationen i ældreplejen.

"Hvis AI laver dokumentationen for en medarbejder hundrede, to hundrede, tre hundrede gange, begynder den faglige skarphed at erodere lidt. Det ville være mærkeligt andet," siger Lasse Østergaard.

Derfor skal lederne ifølge AI-lederen fra Aalborg ikke kun beslutte, hvilke opgaver AI skal overtage. De skal også tage stilling til, hvilke kompetencer medarbejderne fortsat skal besidde. Medarbejderne skal eksempelvis stadig kunne foretage selvstændige faglige vurderinger og løse opgaverne, hvis teknologien svigter.

"De skal gøre sig grundige overvejelser om, hvilken viden vi ikke må lade gå tabt, og hvilken viden vi er villige til at risikere gå tabt."