Vi ser fortsat en stigning i andelen af landets elever som er segregeret i specialskoler eller -klasser. Den ser vi samtidig med, at der dog er et nationalt mål om at holde flere elever i almenklasserne.

Det fremgår af en ny analyse fra Vive, som blandt andet viser, at 4 procent af eleverne var segregeret i 2016 og siden er andelen steget år for år, og ved starten af skoleåret 2023/24 modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse segregeret specialundervisning. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til skoleåret forinden.

Derudover viser analysen en stor forskel mellem drenge og piger, nemlig at 7,8 procent af drengene modtog segregeret specialundervisning 2023, mens det samme gjorde sig gældende for 3,1 procent af pigerne.

Der er tydelige kommunale forskelle i segregeringsgraden, hvor den i nogle kommuner er under tre procent mens den i andre kommuner nærmer sig ti procent.

Se danmarkskort med segregeringsgrad på kommuneniveau her.

"Det vil kræve yderligere og mere nuancerede analyser at afdække årsagen til udviklingen og de mønstre, vi ser," står der i notatet.

Som NB-Kommune tidligere har afdækket, så kan segregeringen af elever have store faglige konsekvenser.

For eksempel at man i nogle specialtilbud reducerer udbuddet af fag til for eksempel tre, hvilket stiller eleverne dårligere, når de skal bestå skolens afgangsprøver senere hen.

"Man er nødt til at se det som en kompleks afvejning af forskellige og delvist modstridende hensyn, hvor det kan være den eneste mulighed, der ligger lige for, når udfordringerne har den grad," siger Thyge Tegtmejer, seniorforsker fra Vive med speciale i inklusion og specialundervisning, til NB-Kommune.

"For simpelthen at få en skoledag, som er til at leve i. Der er altså en systematisk reduktion af fag, og det kan være af gode grunde, men det er det, der sker," siger Thyge Tegtmejer.

Flere årsager kan spille ind

Analytikerne peger på, stigningen blandt andet kan hænge sammen med at flere børn og unge bliver diagnosticeret med for eksempel autisme eller med en psykisk lidelse.

Samtidig diagnosticeres drenge i højere grad med ADHD og diagnosen kommer ofte til udtryk ved mere forstyrrende adfærd hos drenge, hvilket forskerne fra Vive mener kan være en faktor i forhold til, at der er en forskel mellem kønnene.

Den stigende segregeringsgrad kan også være udtryk for en øget bevidsthed om forskellige indlæringsvanskeligheder og særlige behov blandt forældre, lærere og andre fagpersoner, som sætter sig spor i en stigende efterspørgsel efter mere specialiseret hjælp.

Bedre kompetencer og kapacitet i skolerne ser Thyge Tegtmejer som et af redskaberne, der kan få en større del af eleverne til at trives. I dag er der en stor kontrast mellem almentilbud og specialtilbud, hvor adgangen til støtte ikke har en glidende overgang mellem dem.

Han mener, at man med store fordele kan lave nogle mere fleksible hybrider, så der ikke er så langt til støtte i folkeskolen, mener forskeren, er en del af løsningen for at undgå at segregere elever.

"Og i første omgang kræver den omstrukturering økonomisk investering eller omprioritering, hvilket vi heldigvis også ser mange steder nu," siger Thyge Tegtmejer, som ser, at flere kommuner i årets budgetlægninger i høj grad har prioriteret folkeskolen.

Læs nærmere om Vives analyse her.