Det kan være vanskeligt at komme med en entydig konklusion på, hvorfor lærere i højere grad vurderer, at elever har behov for ekstra støtte. Især i 3. klasse, hvor lærerne mener, at hvert fjerde barn har ekstra støttebehov.

Sådan lyder det fra seniorforskeren hos Vive, Thyge Tegtmejer, som er en af folkene bag rapporten.

"Metodemæssigt kan der jo godt være noget om, hvad der omhandler, at elever faktisk har fået et større behov for støtte, og hvor meget der handler om lærernes blik på, hvad der udgør et særligt behov for støtte, måske også har rykket sig i løbet af de år," siger han til NB-Kommune og tilføjer:

"Man kan sige, at det er et reelt støttebehov, vi måler på, primært fordi vi ikke bare spørger helt ukvalificeret, men prøver på at pinde ud, hvilke typer af støttebehov eleverne har. Det vil sige, at vi beder lærerne om at skelne mellem en række af behov for støtte i forhold til forskellige mere specifikke udfordringer eller problemstillinger."

Som NB-Kommune tidligere har beskrevet, så ser man indikationer på en stigning hos lærernes vurdering af støttebehov, og mest udtalt i 3.-klasse, hvor det er hver fjerde elev.

Her så man blandt andet, at det især er, når det kommer til faglig deltagelse og det at overskue/organisere opgaver, at lærerne ser et særligt støttebehov for 19 pct. af eleverne. Også læsning og skrivning og det at blive en aktiv del af gruppearbejde scorer højt med henholdsvis 18 og 17 pct. af eleverne.

Midlerne drænes over i specialtilbud

Thyge Tegtmejer påpeger, at man ikke har en helt sikker konklusion på, hvad det er, der driver udviklingen i denne retning, og at der formentlig ligger flere faktorer bag.

En faktor, som ser ud til at have betydning, er den økonomiske situation i mange kommuner, hvor man har svært ved at imødekomme støttebehovene hos et antal elever i almenskolen, hvilket kan føre til, at de ender med at blive segregeret til specialskoler eller specialklasser.

Dermed kan økonomien ofte være en udfordring, da den øgede segregering vil lede til en forhøjelse af den andel af de samlede udgifter på skoleområdet, der går til at finansiere specialundervisningstilbud.

Og på grund af den valgte organisering af økonomien på skoleområdet vil det efterlade en mindre andel af de samlede midler til almenskolerne.

"Så på den måde får den fortsatte segregering, der har stået på over mange år nu, som en afledt effekt, at mulighedsrummet for at handle tidligt og forebyggende på elevers udfordringer og at imødekomme deres støttebehov i den almene skole, kommer under pres," uddyber seniorforskeren om den onde spiral.

Med andre ord, så er der færre midler tilbage i almenskolen, hvor man i højere grad er én lærer til et fyldt klasselokale, hvor der mange steder er meget presset økonomi, og hvor det kan være vanskeligt at tage hånd om de resterende elevers støttebehov.

Ifølge Thyge Tegtmejer kan en af de centrale udfordringer derudover være, at ventetiderne på hjælp til børnene er så lang, for eksempel til PPR, og i sine interview med blandt andre forældre til børn med særlige udfordringer fik han et klart billede af, at ventetiderne har en stor, negativ effekt.

"Tidsaspektet er jo betydningsfuldt, netop fordi mindre udfordringer får lov til at vokse. Og de kan for nogles vedkommende blive mere permanente, få en anden karakter eller blive mere udfordrende over tid, herunder også de faglige udfordringer," siger Thyge Tegtmejer.