Næsten hver fjerde elev i folkeskolen har brug for ekstra støtte. Det konkluderer Vive i en ny rapport.

Rapporten tager udgangspunkt i lærernes vurdering af, hvor meget støtte eleverne har brug for.

Her svarer lærerne at 23,4 pct. af eleverne i 3., 6. og 9. klasse har særligt behov for støtte, og det er mest markant ved 3.-klasserne, hvor hver fjerde elev har ekstra støttebehov.

Noget tyder på, at der er sket en stigning i det lærervurderede støttebehov, hvor Vive tidligere har fundet, at 13,8 pct. af eleverne i 7. og 9. klasse i 2015 og 18,4 pct. af eleverne i 2021 havde et støttebehov i almenskolen.

Dog kan tallene ikke direkte sammenlignes, men de kan indikere et øget læreroplevet støttebehov.

"Dette fund er centralt og peger på, at det er nødvendigt at løfte almenskolens kapacitet til at imødekomme elevers behov for støtte. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere peger på, at dette både handler om kompetencer og om skolernes rammer (dvs. bl.a. mulighed for tolærertimer og holddelingstimer, antallet af elever med behov for støtte i samme klasse, klassernes rammer og muligheder, mellemformer, hjælpemidler mv.)," skriver forskerne i rapporten.

Andel elever i almen klasse med forskellige typer af støttebehov ifølge klasse-/kontaktlærere. Elever i 3., 6. og 9. klasse.

Foto: VIVEs survey til afdækning af særlige behov blandt elever i folkeskolen 2024.

Enten/eller

Det er især, når det kommer til faglig deltagelse og det at overskue/organisere opgaver, at lærerne ser et større støttebehov for 19 pct. af eleverne. Også læsning og skrivning og det at blive en aktiv del af gruppearbejde scorer højt med henholdsvis 18 og 17 pct. af eleverne.

I rapporten fremhæves det blandt andet, at børnene først er berettiget specialundervisning, når man vurderer et behov på minimum ni timers støtte ugentligt, og dermed bliver støtten til en enten/eller-tilgang, hvor gruppen under ni timer bliver meget forskelligartet, hvilket kan være en udfordring at møde det enkelte barns behov.

"Juridisk set får man altså samlet elever med et forholdsvist lavt støttebehov med elever med særdeles omfattende støttebehov, som omfatter alle deres timer i skole- og fritidstilbud, i den samme gruppe," står der i rapporten.

Her peger forskerne på en model, som kan målrette støtten mere og mindske markante forskelle i graden af børns behov i samme gruppe.

"Man kan derfor også overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med en række trin lig fx det finske tre-trins system."