Det ligger nu fast, at der etableres et nyt politisk organ i Danmark. 17 sundhedsråd med folkevalgte fra kommuner og regioner skal forvalte det nære sundhedsvæsen i de 17 geografisk afgrænsede områder. Det sker "på vegne regionsrådets vegne og regionsrådets ansvar", understreges det i aftalen, som er præsenteret fredag formiddag.

Sundhedsrådenes medlemmer vælges ikke direkte af befolkningen, men udpeges af kommunerne og den lokale regioner.

Kommuner med mellem 80.000 og 300.000 borgere får to repræsentanter, mens der er et enkelt medlem i sundhedsrådene fra kommuner med færre end 80.000. Det er op til kommunen, om repræsentanten skal være udvalgsformanden med ansvar inden for sundhed, omsorg og socialpsykiatri eller borgmesteren.

I udspillet var der ikke lagt op til, at kommunerne kunne udpege borgmestreren til sundhedsrådet.

Kommuner med to pladser i sundhedsrådet kan vælge mellem to udvalgsformænd eller én udvalgsformand og én borgmester.

I forhold til regeringsudspillet er der tilføjet en ekstra kommunal repræsentant fra Aarhus og København i sundhedsrådene, da kommuner med over 300.000 indbyggere får tre pladser. Medlemmerne herfra skal være rådmænd, udvalgsformænd eller borgmestre.

Partierne bag aftalen holder fast i modellen med regionalt flertal med én stemme i alle sundhedsråd. Der skal udpeges 116 kommunale repræsentanter, og medlemstallet i de 17 sundhedsråd kan ses herunder.

Hvis kommunens indbyggertal stiger til over 80.000, får kommunen ret til at udpege to repræsentanter til sundhedsrådet fra næste valgperiode.

De endelige streger er ikke trukket endnu

Indenrigs- sundhedsministeren har lavet et oplæg til, hvad sundhedsrådene skal hedde, og hvilke kommuner de skal omfatte. Sundhedsrådenes udformning ligger ikke fast endnu. Både kommuner og regioner kan komme med indsigelser til den foreslåede geografiske afgrænsning og navngivning, og en opmand får til opgave lytte til indsigelser og udarbejde en udtalelse, inden ministeren afgør sagen.

Standsningsret og initiativret

Som NB-Ældre skrev i går, har partierne med aftalen indskrænket regionsrådsmedlemmernes standsningsret en smule. I udspillet fra SVM-regeringen kunne et enkelt medlem udøve standsningsret og løfte en sag fra sundhedsrådet til regionsrådet. I aftalen kræver det, at mindst en tredjedel af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer eller formanden for sundhedsrådet vil bruge standsningsretten. Ethvert medlem af sundhedsrådet kan udøve initiativret og stille forslag om, at en sag sættes på dagsordenen.

Sundhedsrådets formand og næstformand vælges blandt regionsrådets medlemmer af regionsrådet ved det konstituerende møde. Regionsrådsformand kan ikke blive formand for et sundhedsråd. Hvis en borgmester skulle være medlem af regionsrådet, kan borgmesteren heller ikke udpeges som formand.

Regionsrådet kan afsætte formand og næstformand for sundhedsråd i løbet af funktionsperioden.

Observatørstatus

En kommune kan deltage som observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det. Det gælder i hovedstadsområdet, hvor borgere i Københavns Kommune er tilknyttet akuthospitaler i andre sundhedsrådsområder (f.eks. Hvidovre Hospital).

Medlemmer af regionsråd og sundhedsråd modtager et fast vederlag, som fastlægges centralt inden for den nuværende ramme til vederlag i regionerne. Vederlaget til sundhedsrådenes formænd vil størrelsesmæssigt svare til de vederlag, som kommunale udvalgsformænd modtager i mellemstore kommuner. Der kan også etableres underudvalg uden vederlag.

Sundhedsrådenes ansvar

Sundhedsrådene får "det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne," står der i aftalen.

De flyttede områder omfatter akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.

I aftalen understreger regeringen og de fire partier, at sundhedsrådenes helt centrale opgave bliver "at udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sundhedsrådene skal fungere som en investeringsmotor og omstillingskraft, der skal sikre den nødvendige omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen".

Reformen udlægges som en styrkelse af de nære sundhedstilbud og kommunernes rolle, selvom der afgives opgaver til regionerne.

"Med oprettelsen af de 17 sundhedsråd med kommunal repræsentation skabes en formel ramme om kommunernes styrkede indflydelse på det samlede sundhedsområde. Det gælder udviklingen af det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne, samarbejdet med regionerne herom og prioriteringen af den betydelige økonomi, der er målrettet området," lyder det i aftaleteksten.

Fra fem til fire regioner

Med sundhedsreformen samles de to sjællandske regioner til Region Østdanmark. Her får det nye regionsråd 47 medlemmer - hvilket er seks flere end i regeringens udspil. Således kan det tyde på, at Christiansborg har lyttet lidt til borgmesterkritikken af udspillet.

I de øvrige regioner begrænses antallet af folkevalgte til 25 i Nordjylland og 31 i Syddanmark og Midtjylland.

Bag aftalen står SVM-regeringen samt De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF og Radikale Venstre.

"Den største reform af vores sundhedsvæsen i næsten 20 år. Den største siden kommunalreformen," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på pressemødet om aftalen, der kan findes her.