Torsdag aften blev de tre regeringspartier og de fire oppositionspartier: Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative enige om en aftale om en sundhedsreform.

Reformen blev præsenteret på et pressemøde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet kl. 11, hvor den også blev offentliggjort.

Regeringen kom med sit udspil til en reform i september, og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har siden da holdt stribevis af bilaterale møder med partierne. Siden i tirsdags har hun holdt fællesmøder med de fire aftalepartier fra oppositionen.

NB-Ældre giver dig her et overblik over de vigtigste elementer i den 99 sider lange sundhedsreform med kommentar om, hvor den adskiller sig væsentligt fra regeringens udspil. Den nye sundhedsreform skal træde i kraft pr. 1. januar 2027.

Disse opgaver mister kommunerne

Regionerne får ansvaret for følgende opgaver, som kommunerne står for på nuværende tidspunkt:

• Den akutte specialiserede sygepleje
• Patientrettet forebyggelse
• Rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræning
• De kommunale akutpladser og hovedparten af de øvrige midlertidige kommunale pladser

17 sundhedsråd

De nuværende sundhedsklynger nedlægges og erstattes af 17 sundhedsråd i regionerne bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og af folkevalgte repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område.

Formålet er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner, står der i udspillet.

Regionerne vil have et medlem og dermed en stemme mere end kommunerne i de enkelte sundhedsråd. Men regionsrådsmedlemmerne har mulighed for at anvende en såkaldt standsningsret, så de kan indbringe en sag for regionsrådet. I regeringens udspil stod ethvert medlem til at kunne udøve denne standsningsret, dette er blevet begrænset i den politiske aftale, hvor der står:

"Standsningsretten skal udøves enten af det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer, eller af formanden for sundhedsrådet."

Fire nye regioner

Der etableres fire regioner ledet af folkevalgte regionsråd, der erstatter de nuværende fem regioner, herunder en ny Region Østdanmark.

Målet er at etablere fire bæredygtige regioner med et bedre forhold mellem befolkningens behov for sundhedsydelser og sundhedsvæsenets ressourcer, så alle borgere sikres et sundhedsvæsen af høj kvalitet.

Regionernes forpligtelse til nærhed

En central tilføjelse i den politiske aftale i forhold til regeringens udspil er regionernes pligt til geografisk tilgængelighed på regionale sundheds- og omsorgspladser: "Regionale sundheds- og omsorgspladser skal som udgangspunkt forefindes i alle kommuner, med mindre hensyn til faglig og organisatorisk bæredygtighed tilsiger andet," står der i aftalen.

Derudover skal der sikres nærhed med blandt andet disse tiltag:

• Sikre lægedækning i det almenmedicinske tilbud i hele regionen
• Understøtte de kommunale tilbud inden for regionernes geografiske område
• Udvikle og robustgøre akutsygehusene i hele landet samt sikre lægedækning på de mindre sygehuse
• Udbygge og understøtte hjemmebehandling

Mere behandling i eller tæt på eget hjem

Regionerne får ansvaret for at etablere nye hjemmebehandlingsteams.

Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning modsat de nuværende 72 timer.

Fasttilknyttet læge på botilbud og forsorgshjem.

Kvalitetsløft af den kommunale sundhedsindsats og styrkelse af den samlede palliative indsats.

Almen sygepleje integreres i helhedsplejen

Den almene sygepleje i kommunerne skal integreres med den kommende helhedspleje i kommunerne i medfør af ældreloven.

Det betyder, at det frie valg til helhedspleje ikke kun vil omfatte ydelser efter ældreloven, men også kommunale sygeplejeydelser efter sundhedsloven, så borgerne kan modtage ydelserne i sammenhæng og eventuelt hos samme private leverandør.

Etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnovation og Digital Sundhed Danmark

Der etableres Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal medvirke til at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet.

Der etableres en national drifts- og udviklingsorganisation, Digital Sundhed Danmark, der i samspil med et National Center for Sundhedsinnovation får en central rolle i at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet.

Der gennemføres desuden en foranalyse, som skal danne grundlag for at træffe beslutning om etablering af en national dataplatform for hele sundhedsvæsenet til brug for deling af sundhedsdata i forbindelse med patientbehandling.

Flere læger og bedre fordeling på landsplan

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at øge kapaciteten markant i det almenmedicinske tilbud. Målsætningen er, at der i 2035 skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud.

Det fastlægges i sundhedsloven, at den overordnede fordeling af ydernumre og lægekapaciteter sker statsligt ud fra en national model, der tager udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov.

National sundhedsplan

Der udarbejdes en national sundhedsplan, som skal sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet.

Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom

Der indføres sygdomsspecifikke kronikerpakker til personer med kronisk sygdom. Der indføres nye rettigheder for målgrupperne for kronikerpakker, som inden for en given tidsfrist får ret til en samlet behandlingsplan, målrettet den enkelte, samt opstart af behandling og patientrettede forebyggelsestilbud.

Derudover skal blandt andet indsatsen for hurtigere udredning for demens styrkes.

Ny folkesundhedslov

Den strukturelle forebyggelse i kommunerne skal styrkes ved at indføre en folkesundhedslov.

Loven skal i sin formålsbestemmelse angive den overordnede retning og mål med en systematisk folkesundhedsindsats.

Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger

De fysiske og digitale rammer for sundhedsvæsenet skal være moderne og af høj kvalitet i hele landet.

Samlet investeres 27,5 mia. kr. over de kommende ti år i moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger.

Økonomien i aftalen

Samlet løftes den årlige ramme til driftsudgifter løbende de kommende år stigende til et løft i 2030 på 6,4 mia. kr. Ud af rammen på 6,4 mia. kr. målrettes 4,4 mia. kr. i 2030 til nære sundhedsindsatser via de nye sundhedsråd. De resterende 2,0 mia. kr. i 2030 prioriteres til konkrete indsatsområder.

Derudover afsættes 27,5 mia. kr. til anlægsinvesteringer i bedre fysiske og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over de næste ti år.

Du kan læse hele aftalen her: Aftale om sundhedsreform 2024.