I Struer Kommune har politikerne iværksat seks konkrete initiativer for at øge inklusionen i folkeskolerne.

Som NB-Kommune har dækket, så stiger andelen af elever, som er segregeret i specialtilbud. Det står i kontrast til et nationalt mål om at inkludere flere børn i de almene klasser.

I Struer Kommune, hvor man har en af landets højeste grader af segregering, har man lavet en målsætning om at nedbringe den til 7,5 procent i løbet af de kommende tre år. Det fortæller Jeanette Grummesgaard Enevoldsen som er centerchef for Børn og Unge i Struer.

"I lighed med landets øvrige kommuner ser vi flere børn med komplekse udfordringer, herunder flere børn med psykiatriske diagnoser. I en årrække har løsningen været at børn med særlige behov får et tilbud i specialklasser. Imidlertid er det ikke den vej Struer Kommune ønsker at gå. Der er i stedet øget fokus på stærke børnefællesskaber i den almene skole, da dette er udgangspunktet for børns læring og trivsel. Det handler om, at alle børn skal have så gode livsbetingelser som muligt," siger hun.

For høj segregeringsgrad

Ifølge en opgørelse fra Vive, så har Struer 9,5 procent af eleverne segregeret, og dermed ligger kommunen som en af dem med den laveste inklusion.

Noget tyder på, at initiativerne med blandt andet handleplaner, mellemformer og tværgående opgaveløsning med PPR allerede har haft en effekt, da segregeringen er faldet fra 9,9 procent til 9,5 procent efter arbejdet med initiativerne blev indført.

"Vi både håber og tror at den massive indsats vi har igangsat, bidrager til at øge inklusionen. Det er stadig al for mange børn, der ikke er en del af det almene fællesskab i Struer Kommune, derfor fastholdes også en række initiativer, som vi kan se en spirende effekt af," siger Jeanette Grummesgaard Enevoldsen og tilføjer:

"Vi har et stort ønske om at alle børn skal trives og indgå i almene fællesskaber med den diversitet der nu engang er iblandt mennesker."

Inklusion og fællesskab

Fra børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) er målsætningen om mere inklusion klar.

"Det kræver et sporskifte, hvor skolen kan favne flere forskellige elever. Heldigvis er rigtig mange skoler allerede gået i gang. Og der er gode erfaringer, når man for eksempel arbejder systematisk med ekstra ressourcer og undervisning med to voksne i klassen. De skoler kan inspirere hele den danske folkeskole," siger han om sin politiske vision, fremgår det af ministeriets hjemmeside.

I Struer handler arbejdet netop om blandt andet at give lærerne de rette kompetencer til at kunne rumme flere børn.

"Skolerne arbejder aktivt med at sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at møde elevernes forskellige behov. Dette inkluderer løbende kompetenceudvikling og adgang til støtteressourcer, så både elever med særlige behov og hele fællesskabet styrkes. Det er en udfordring, men også en stor mulighed for at sikre, at alle børn er en del af et sundt fællesskab. Det er netop denne omlægning, vi er i gang med at gennemføre nu," siger centerchefen og tilføjer:

"Alle skoler arbejder ud fra kommunens børne og ungepolitik samt kommunens børnesyn. Det er rammen for arbejdet. Vi har velkvalificerede medarbejdere og ledere, som alle kender inklusionsopgaven, og går forrest i at løse denne. Det kræver imidlertid løbende kompetenceudvikling og dialog om, hvordan alle elever skal indgå i stærke børnefællesskaber."

Ikke kun Struer Kommune har arbejdet målrettet med at få øget inklusionen. I Odsherred, hvor man har den højeste segregeringsgrad har man bedt Komponent om hjælp til at vende udviklingen, og i Norddjurs har man stoppet visitering af børn i indskolingen.