Formand for vælgerforening drømmer om at Lars Christian Lilleholt overtager sin søns post som spidskandidat i Odense.

Formand for vælgerforening drømmer om at Lars Christian Lilleholt overtager sin søns post som spidskandidat i Odense. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skal far afløse søn? Lokalformand drømmer om eks-minister som spidskandidat

Lars Christian Lilleholt (V) ville være det absolut bedste bud på en udfordrer til Odenses mangeårige borgmester, Peter Rahbæk Juel (S). Sådan lyder det fra formanden fra en lokal vælgerforening, der toner rent flag måneder inden februars opstillingsmøde.

Udgivet: 11/12/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Efter Christoffer Lilleholts opsigtsvækkende afsked med kommunalpolitik er posten som Venstres borgmesterbud til næste års kommunalvalg blevet ledig.

Og hvis det står til Jakob Faber Hartig, der er formand for Odenses største vælgerforening, Odense City, så skal det være den tidligere minister, og den tidligere spidskandidats far, Lars Christian Lilleholt (V), der skal forsøge at vriste borgmesterkæden ud af Peter Rahbæk Juels (S) hænder.

"Han vil efter min mening være den helt rigtige til at kunne udfordre Peter Rahbæk Juel. Man behøver jo bare at kigge på hans erfaring og meritter," siger han til Fyens Stiftstidende og kalder eks-ministeren for den absolut bedste kandidat, man kunne ønske sig.

Lars Christian Lilleholt, der er folketingsmedlem og statsrevisor, har endnu ikke meldt sig på banen til at tage over efter sønnen. Han afviser at have gjort sig overvejelser om at stille op til posten.

"Nej, det har jeg ingen overvejelser om. Det har jeg ikke tænkt på," siger han til Fyens Stiftstidende.

Det bliver på et opstillingsmøde den 4. februar, at den nye Venstre-spidskandidat skal vælges. Der er endnu ingen, der har meldt sig som kandidater. Claus Houden, der har overtaget efter Christoffer Lilleholt som rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, har dog meldt ud, at han ikke har tænkt sig at gå efter posten.

Fik du læst?

Rådmands tidlige farvel til politik efterlader V i Odense uden spidskandidat

Sidst opdateret: 11/12/2024 - 13:00

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]