Techvirksomheden Meta, som ejer Facebook og Instagram, forbyder fra 10. oktober politiske reklamer på sine platforme i EU.

Det oplyser virksomheden selv i en pressemeddelelse, skriver flere medier, blandt andre nyhedsbureauet Reuters og DR.

Meldingen kommer blot få måneder inden kommunalvalget, hvor kandidater ellers i høj grad har benyttet sig af muligheden for at nå bredere ud på de sociale medier.

Og forbuddet vil især gå ud over de mindre kendte kandidater. Sådan lyder det fra Mads Fuglsang Hove, postdoc. i Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han forsker i blandt andet politik og sociale medier.

"Forskning peger på, at annoncer på for eksempel Facebook har en lighedsskabende effekt. Mange mindre kandidater til kommunalvalgkampen har ikke særlig mange penge til at føre valgkamp for. De har svært ved at betale sig til mange af alternativerne, såsom husstandsomdeling, et radiospot, en annonce i det lokale dagblad. Det, de har råd til, det er annoncer på sociale medier, fordi du for ret få penge kan nå ud til mange mennesker," siger han til NB-Kommune.

Han understreger, at der med forbuddet mod politisk reklame kan blive skabt en øget ulighed på sociale medier, når det kommer til valgkampen - at de kandidater som i forvejen har mange følgere ikke vil bliver ramt i lige så høj grad som nye kandidater, som ikke er ret kendte.

"Valgkampe har jo altid været skævt fordelt. De kandidater, som har mange frivillige og gode venner, der gerne vil printe flyers for dem, har altid haft en fordel. Nogle af de skævheder er der også på sociale medier, hvor de som har mange følgere får flere visninger af deres opslag og budskaber end dem, der har færre følgere."

Han tilføjer samtidig, at det i forskningen ikke tyder på, at annoncerne decideret afgør valg.

Stadig uvished

Mads Fuglsang Hove understreger, at der stadig er en vis usikkerhed forbundet med, hvordan reglerne for politisk reklame konkret vil folde sig ud. Det vil stadig være muligt for kandidater at lave opslag på deres sider og profiler, men det er de betalte annoncer fra partier og kandidater, der vil blive forbudte.

Forbuddet fra Meta er kommet på baggrund af en ny EU-forordning, som regulerer politisk reklame med mål om at øge gennemsigtighed og sikre, at fremmede magter ikke påvirker valg.

"Reglerne omfatter gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame af, for eller på vegne af en politisk aktør," står der blandt andet i forordningen.

Det er disse reguleringer, som Meta reagerer på, da virksomheden ikke mener, at man kan leve op til de skærpede regler.

"For mange kommunalvalgskandidater, så er det i mindre grad et spørgsmål om, hvad de gør i stedet for at annoncere på sociale medier, men mere et spørgsmål om, at det er et værktøj, der bliver taget ud af deres kasse. I forvejen er den betalte del af kommunalvalgskandidaters kampagner lille," siger Mads Fuglsang Hove.

Han fremhæver dilemmaet i politiske reklamer på sociale medier, hvor man kan diskutere, hvorvidt man bør kunne købe sig til opmærksomhed - og at der i den forbindelse kan være positive elementer for demokratiet i det kommende forbud.

"Det er ikke fordi annoncer på sociale medier kun er fedt. Vi kan jo snakke om alle mulige udfordringer, for eksempel med penge i politik, altså om det egentlig er godt for demokratiet, at man kan købe sig til opmærksomhed i første omgang," siger Mads Fuglsang Hove og fortsætter:

"Udfordringen her er jo bare, at det ikke er fordi at pengene så forsvinder, for det bliver ved med at være muligt at købe sig til opmærksomhed. Bare ikke lige præcis på den platform, hvor det faktisk hjælper de små kandidater."

Splittelse

Hans forskning peger på, at annoncer på de sociale medier kan have en splittende effekt i befolkningen, hvor man bliver informeret meget lokalt og ikke nødvendigvis har indsigt i, hvordan det står til i andre dele af landet.

"Det jeg viser i min forskning er, at målrettede annoncer på sociale medier har en splittende natur. Forstået på den måde, at kandidater har mulighed for at fortælle forskellige budskaber til forskellige grupper," siger han og uddyber, at befolkningen af den grund får meget målrettet og forskellig information.

"Der er måske noget fint i, at valgkampe bliver lidt mindre splittende, og de bliver mere fælles i den forstand, vi har en fælles samtale om, hvor vi som land gerne vil hen. Og så vil det være et positivt udfald af forbuddet, hvis man i højere grad undgår, at folk går rundt i deres egne bobler i forhold til, hvad de tror, at politikerne mener," afslutter han.

Som NB-Kommune tidligere har omtalt, har kulturministeren slået fast, at reglerne på baggrund af forordningen fra EU først vil blive håndhævet i Danmark efter valget for at tage hensyn til kommunalvalgkampen.

Metas forbud træder i kraft den 10. oktober.