Magten skifter i en tredjedel af kommunerne

Få overblikket over, hvor nye partier skal stå i spidsen, og hvor flere højborge er styrtet sammen.

Udgivet: 15/12/2025

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

I en tredjedel af kommunerne - 32 - skifter magten hænder efter KV25.

I dag er der endelig frist for de konstituerende møder i landets kommuner, og NB-Kommune gør status på, hvor partierne har mistet magten.

Efter nytår vil en borgmester fra et andet parti sidde for bordenden i 32 af kommunerne, hvilket overgår niveauet fra KV21, hvor det gjorde sig gældende i 30 kommuner.

Samtidig er flere højborge væltet, og ser ind i magtskifte efter mange år med det samme parti - med det største nederlag for S i København.

Se det fulde danmarkskort over, hvor nye partier træder til, samt hvor længe partierne har haft magten.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

S-højborge faldet

NB-Kommune gennemgik sidste år højborgene i kommunedanmark, og det er nogle af partiernes stærkeste bastioner, der er faldet.

I Gladsaxe og Næstved sker et brud med over 100 års socialdemokratisk styre. Serdar Benli (SF) detroniserede Trine Græse (S) efter 113 år med S-borgmestre i Gladsaxe, mens Venstres Kenneth Sørensen stod for overraskelsen i Næstved, hvor socialdemokrater har været borgmestre uafbrudt siden 1919.

S-bastionerne i Albertslund og Middelfart også faldet - her havde arbejderpartiet haft magten i henholdsvis 79 og 64 år.

I Københavns Kommune kastede Pernille Rosenkrantz-Theil (S) håndklædet i ringen og erkendte, at Socialdemokratiet efter at have siddet på magten siden 1938, får en sekundær rolle på rådhuset.

Ny overborgmester er Sisse Marie Welling (SF), der har en bred konstituering med alle partier undtagen S og Frie Grønne bag sig.

V-farvel i Ringsted

Ringsted Kommune er en kommune, hvor det uafbrudte Venstre-styre siden kommunalreformen i 2006 slutter ved årsskiftet, efter at Andreas Karlsen (K) samlede opbakning bag sig.

Yderligere syv kommuner står foran et magtskifte efter tre-fire valgperioder med samme parti på borgmesterkontoret: Socialdemokraterne har tabt Furesø, Holstebro, Fredericia, Frederikshavn og Samsø, mens Venstre må slippe Morsø til Socialdemokratiet, og Sorø efter 12 år med K-styre går til Venstres og Jakob Spliid.

Fire højborge med over 100 års anciennitet består

NB-Kommunes undersøgelse af højborge kastede lys over, at seks kommuner har haft den samme borgmesterfarve i over 100 år, og i fire af disse bevarer partierne deres stærke position: I Gentofte (K), Horsens (S), Tårnby (S) og Aalborg (S).

Få det fulde overblik over borgmestrene i artiklen nedenfor.

Fik du læst?

Nu er det officielt: Her er de 98 borgmestre

Sidst opdateret: 15/12/2025 - 11:25

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]