
De tre borgmestre i Danmark, der tjener mest - og alle i omegnen af to millioner kroner. - Foto: BeFunky: KL
Så meget tjener landets borgmestre i løn
Det er de færreste borgmestre, der tjener under en million kroner om året. Én tjener over to millioner kroner om året. Ny opgørelse fra NB-Kommune viser borgmestrenes samlede indtjening.
Udgivet: 13/05/2025
Borgmester i Kalundborg Kommune og KL-formand Martin Damm (V) er ikke så overraskende den borgmester i landet, der tjener mest. Han overstiger som den eneste to millioner kroner i indtjening.
Næstformanden i KL, Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), lægger sig lige efter med en årsløn på 1,9 millioner kroner.
Mere overraskende er det måske, at den tredje i rækken er Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S). Han besidder, udover tunge KL-poster, også en række bestyrelsesposter, der er med til at placere ham lige i slipstrømmen af Peter Rahbæk Juel, når det gælder indtjening. Også med en årsløn på 1,9 millioner kroner.
NB-Kommune har lavet en opgørelse af, hvad landets borgmestre tjener. I 2022 lavede redaktionen en opgørelse over de bedst lønnede kommunalpolitikere i KL-regi. Artiklen bliver stadig søgt og er én af de mest læste artikler på NB-Kommune. Siden 2022 er der skiftet ud på nogle af posterne, og derfor har vi lavet en ny og udvidet opgørelse med opdaterede tal over indtjening blandt kommunalpolitikere - denne gang med alle nuværende borgmestre i landet.
Og skal du være en af de bedst lønnede borgmestre, så skal du, ligesom opgørelsen i 2022 viste det, have de tunge poster i KL. Men bestyrelsesarbejde uden for KL-regi viser sig også i nogle tilfælde at være særdeles vellønnet.
Informationerne er indhentet på KL's hjemmeside, i KL's blå bog, kommunernes hjemmesider og enkelte andre steder. Metoden beskrives i faktaboksen "Sådan har vi gjort" nedenfor.
KL-toppen dominerer
De tre topscorere er med til at trække den gennemsnitlige borgmesterindtægt op på 1,3 millioner kroner.
Samtidig er der kun 12 borgmestre, der tjener under en million kroner om året. Det er blandt andre ø-borgmestrene og borgmestre i mindre kommuner, der har få eller ingen poster ved siden af arbejdet som borgmester. De seks lavest lønnede borgmestre har ingen sidehverv opgivet på kommunernes eller KL's hjemmeside.
Odder Kommune er den eneste kommune, der ikke har oplyst vederlag til politikerne for 2024, som Styrelsesloven kræver det senest den 1. april for det forgangne år, men af KL's hjemmeside fremgår det, at borgmester Lone Jakobi (S) sidder i KL's Løn- og Personaleudvalg. Kommunen fortæller til NB-Kommune, at de manglende oplysninger er en fejl, og at tallene er på vej.
Hvis vederlaget er et af følgende beløb, har borgmesteren ikke lønnede sidehverv, da det er standardsatserne for borgmestervederlaget i 2024 ud fra kommunernes indbyggertal:
- Op til 12.500 indbyggere: 832.558 kr.
- 12.501-25.000 indbyggere: 947.300 kr.
- 25.001-40.000 indbyggere: 1.040.099 kr.
- 40.001-80.000 indbyggere: 1.163.786 kr.
- Over 80.000 indbyggere: 1.302.626 kr.
Artiklen fortsætter under listen og faktaboksen.
Sådan har vi gjort
Oplysningerne er indhentet fra kommunernes hjemmesider, KL's blå bog, KL's side om honorarer pr. 1. oktober 2024 og Indenrigsministeriets oversigt over vederlag til kommunalpolitikere for 2024.
Derudover er der indhentet informationer om 2024-satser via mail til DBC DIGITAL, Kommunernes Lønningsnævn og Skatteministeriet.
Der er syv borgmestre på listen, der er tiltrådt i løbet af 2024 eller i 2025 og derfor ikke har siddet hele 2024. Marco Damgaard er den eneste, der er tiltrådt i 2025. De er alle markeret på listen. Vi har beregnet deres indtjening ud fra borgmestervederlagssatsen for 2024 og deres øvrige nuværende poster oplyst af kommunerne eller KL, som om de har siddet hele året, så de kan sammenlignes med de øvrige borgmestre på listen, da det også er fremgangsmåden for dem. Beløbet viser derfor ikke, hvad de syv borgmestre reelt har tjent.
Bestyrelsespost eller udvalgsarbejde?
Selve borgmestervederlaget er egentlig på det niveau, det bør være, mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, men han sætter spørgsmålstegn ved en bestemt type ekstravederlag - nemlig dem, der kommer fra kommunalt ejede selskaber som eksempelvis forsyningsselskaber.
Jeg har travlt. Jeg arbejder rigtig meget og skal ikke lægge billet ind på flere opgaver i denne periode. Det er meget klart. Der skal også være færre af denne type opgaver på den anden side af valget.
Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund
“Der, hvor jeg synes, issuet ligger, er i den gruppe af honorarer, hvor man er udpeget af kommunalbestyrelsen,” siger han til NB-Kommune og fortsætter:
"Er det egentlig rimeligt, at de får de honorarer, eller er det bare en del af deres arbejde som politikere? Altså dét, at man for eksempel har udskilt forsyningsselskaberne, så de ikke længere er en del af teknisk forvaltning, hvor man jo bare havde siddet i et udvalg og løst den samme opgave."
Borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S), der selv sidder i bestyrelsen i flere forsyningsselskaber og er blandt de borgmestre, der tjener mest, mener, at det er helt rimeligt.
"Det er jo blodigt alvor at sidde i bestyrelsen, fordi man har et ansvar for selskabets drift og økonomi. Derfor er det rigtigt, at der følger et vederlag med af en eller anden størrelsesorden," siger han til NB-Kommune.
Desuden mener Per Nikolaj Bukh, at bestyrelsesposterne risikerer at skabe et forkert incitament, når der bliver indgået konstitueringsaftaler til kommunalvalget.
"Det risikerer at blive en del af den politiske studehandel frem for egentlige reelle interesser for at løfte en opgave. Der er en risiko for, at det ikke er ens politiske ambitioner og interesser, der driver medlemskabet, men honoraret," siger han.
Det billede kan Steen Christiansen ikke genkende.
"Man ser dels på, hvordan man får en ordentlig fordeling af de poster, der er tale om, hvor kommunen er repræsenteret, og så ser man også på, om man har kompetencerne til at løse opgaven. Det er min klare opfattelse, at det foregår seriøst," siger han.
"Jeg arbejder rigtig meget"
Steen Christiansen har otte lønnede poster ved siden af sit arbejde som borgmester, derudover har han én post, der er ulønnet. Det giver en indtjening på 875.000 kroner udover borgmestervederlaget, og dermed tjener han lidt mere end Martin Damm gør på sidehverv.
Med til historien hører, at Steen Christiansen har overtaget formandskabet i Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL, efter at Thomas Gyldal Petersen trak sig fra borgmesterposten i Herlev i januar, og samtidig er trådt ind i KL's bestyrelse, og at det er de tal, der fremgår på kommunens hjemmeside.
"Det kan kun lade sig gøre, fordi det er for en kortere periode, og fordi jeg har den erfaring, som jeg har, efter snart 16 år som borgmester," siger Steen Christiansen.
Langt de fleste borgmestre tjener penge på at arbejde i sidehverv. Kun 12 gør ikke ifølge de respektive kommuners og KL's hjemmeside. Det er alle sammen borgmestre, der er nyvalgte ved sidste valg eller tiltrådt i løbet af perioden.
Ifølge Per Nikolaj Bukh vil der som alle andre steder være forskel på, hvor effektive borgmestrene er - og dermed også, hvor mange sidehverv de kan magte. Men han ser en klar forskel fra det private erhvervsliv, når det gælder de ekstra poster.
"Hvis du er topleder i en større privat virksomhed, så får du ikke lov til at påtage dig så mange poster. Det gør du bare ikke. Fordi du kan ikke passe dit primære arbejde fuldt ud og helt perfekt, hvis du også laver alle mulige andre ting," siger han.
Loftet er da også nået for Steen Christiansen, der mener, at han har nok at lave.
"Jeg har travlt. Jeg arbejder rigtig meget og skal ikke lægge billet ind på flere opgaver i denne periode. Det er meget klart. Der skal også være færre af denne type opgaver på den anden side af valget," siger han.
På trods af at politikerne har mange poster, og nogle gange flere end man ville tillade i det private, så mener Per Nikolaj Bukh, at man må acceptere, at der er nogle borgmestre, der får store honorarer gennem bestyrelsesarbejde i selskaber eller organisationer og institutioner, der ikke er kommunalt ejede. Det kan eksempelvis være i pensionsselskaber, hvor borgmestrene også bliver udpeget af KL.
"Det er sådan, det er. Uanset hvordan du er valgt ind i en bestyrelse, så skal man jo have et bestyrelseshonorar, der er passende i forhold til den arbejdsmængde og det ansvar, man har, og de kompetencer, man skal have. Og der kan man ikke sige, at der er A- og B-medlemmer," siger han.
Her kommer pengene fra
Nedenfor fremgår det, hvad der udløser indtjeningen for top-tre, og hvis du er nysgerrig på flere borgmestre, kan du besøge den enkeltes kommunes hjemmeside og sammenholde det med, hvilke poster der er oplyst på KL's hjemmeside.
(Rettet kl. 17. To steder i teksten brugte vi fejlagtigt betegnelsen "ben" i stedet for sidehverv eller poster. Det er ændret nu. "Ben" betyder ifølge Den Danske Ordbog "fordel, gode eller indbringende hverv, som nogen tildeler andre, ofte til gengæld for en modydelse inden for politik", og det er ikke tilfældet her.)
Sidst opdateret: 19/11/2025 - 10:48
Temaer: Byrådsarbejdet













































