Snart kommer regeringen med sin længe ventede værdighedsreform, der skal sikre mere værdighed for de allermest udsatte borgere. Det er forventningen, at reformen vil blive præsenteret i denne uge.

Her håber formand for Rådet for Socialt Udsatte, Kira West, blandt andet på, at der kommer strukturelle ændringer på socialområdet.

Mere konkret peger hun på, at regeringen burde kigge på handlekommune-problematikken.

Handlekommunen er den kommune, som har ansvaret for at hjælpe borgeren. Hvis et menneske i hjemløshed for eksempel opholder sig i en anden kommune, end der hvor vedkommende senest havde adresse, kan der opstå uenighed mellem kommunerne om, hvem der har ansvaret for at hjælpe borgeren.

"Hvis regeringen formår at gøre noget ved det, så er vi ude i en reel reform, hvor man ændrer noget i strukturerne, der står i vejen for at hjælpe udsatte mennesker bedre," siger hun til NB-Social og fortsætter:

"At kommunerne får økonomiske incitamenter til at give indsatser til borgerne, der er langt fra arbejdsmarkedet."

Hun peger på en situation, hvor en udsat borgers problemer spænder over psykiatri og sundhedsvæsenet, kriminalforsorgen, herberger, væresteder og rusmiddelbehandling.

"Så er det klart, at hvis man afhjælper nogle af de problemer, så er der besparelser i både regioner, stat og kommune, men det er kommunen, der har udgiften til indsatsen."

Ros til de helhedsorienterede indsatser

Regeringen lægger med værdighedsreformen blandt andet op til mere helhedsorienterede indsatser, hvilket er sød musik i ørene på forkvinde hos Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch.

"Det er der i høj grad behov for. Det er jo en af de grupper, der har svært ved at navigere i et sindssygt komplekst offentligt system, hvor du kan blive sendt hen til sundhedsforvaltning, beskæftigelsesforvaltningen eller socialforvaltningen. Det er en virkelig god politisk ambition, som jeg håber, de holder fast i, og som jeg glæder mig til at se konkretiseret," siger hun.

Kira West glæder sig også over brugen af helhedsorienterede indsatser.

"Hos Rådet for Socialt Udsatte har vi anbefalet, at man bruger den evidensbaserede ACT-metode til den her målgruppe, fordi vi ved, den virker," siger hun.

ACT-metoden (Assertive Community Treatment) er en specialiseret støtteindsats, som fokuserer på at give de mest udsatte borgere en helhedsorienteret støtte. Hjemløsereformen bygger også på ACT-metoden.

Grunden til, at flere aktører peger på behovet for helhedsorienterede indsatser, er fordi målgruppen for værdighedsreformen har en række forskellige udfordringer.

"De har både psykiske lidelser, kriminalitet, hjemløshed, manglende indtægter - det hele på en gang. Derfor skal de have en samlet, integreret hjælp."

Kira West understreger dog, at en forudsætning for, at den helhedsorienterede indsats virker, er, at man laver integrerede teams, der kommer ud, hvor borgerne er.

"Hjælpen skal komme ud til borgerne og doseres i den mængde og rækkefølge, som giver mening for borgeren."

Udsatte må ikke sejle i deres egen sø

Regeringen har både med værdighedsreformen og beskæftigelsesreformen et stort fokus på at slække kravene til de allermest udsatte. Ifølge Signe Færch skal man her passe på med, at de udsatte ikke kommer til at sejle i deres egen sø.

"Det må ikke ende med at blive gjort på en måde, hvor det de facto bliver retten til at sejle i sin egen sø," siger hun og fortsætter:

"Vi skal møde folk på deres præmisser, men vi skal ikke holde op med at insistere på ville hjælpe og hjælpe folk videre. Så vi har jo spillet ind med et ønske om, at den allermest udsatte gruppe skal have ret til en opsøgende indsats. Fordi der er jo ikke meget værdighed i, hvis man bare får lov til at gå i hundene hjemme i ens egen lejlighed."

Kira West deler bekymringen, men bakker dog også op om, at man sløjfer kravene til de allermest udsatte, da det ikke giver mening, at udsatte mennesker i så svære situationer skal udsættes for så specifikke krav eller sanktioner.

"De manglende sanktioner skal erstattes med en god, integreret og helhedsorienteret indsats."

Læs på NB-Social om regeringens finansiering til indsatsen. NB-Social følger reformen tæt.