Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at Skanderborg Kommune havde brugt ca. 20 mio. kr. mere end deres del af servicerammen, men det rigtige tal er 20 mio. kr. under rammen.

I 2022 overskred 59 kommuner servicerammen. Året efter faldt tallet til 36 kommuner. I 2024 er tallet faldet yderligere, hvilket betyder, at det kun var 29 kommuner, der gik over rammen sidste år.

Det viser beregninger på baggrund af de kommunale regnskaber, som NB-Økonomi har foretaget.

Samlet set er kommunerne gået under servicerammen med ca. 2,5 mia. kroner, hvilket også fik regeringen til at komme med en kritik af kommunerne for ikke at udnytte det fulde spille rum til service. En kritik, som dog preller af på KLs formand, Martin Damm.

Store forskelle på tværs af landet

Selvom de fleste af kommunerne altså har brugt mindre end der ellers var plads til i rammen, så har 29 kommuner stadig brugt mere end budgetteret.

Mest tilbageholdende i 2024 var Lemvig Kommune, der har brugt 3.600 mindre pr. indbygger end der var plads til i forhold til kommunens andel af rammen. Ifølge borgmester Erik Flyvholm (V), så er det dog ikke et spørgsmål mangel på lyst til at øge serviceniveaet, men et spørgsmål om finansiereng.

“Vi har ganske enkelt ikke fået en fair finansiering i den nuværende udligningsmodel. Vi har hævet skatten over tre omgange og brugt af vores kasse, men det er svært at få budgetterne til at hænge sammen,” siger han.

I den anden ende af skalaen har Ballerup brugt ca. 1.600 kroner mere end rammen tillod. Altså en forskel på godt 5.200 pr. indbygger. Omregnet til to gennemsnitskommuner, så ville en sådan forskel på Lemvig og Ballerup svarer til en forskel i serviceudgifter på ca. 310 mio. kr.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Mens kommunerne samlet set går under servicerammen, overskrider de til gengæld anlægsrammen med lidt over to milliarder, skriver NB-Økonomi, som har lavet beregninger på baggrund af de kommunale regnskaber.