Regeringen retter kritik mod kommunerne for ikke at have brugt hele den ramme til service, som de ifølge økonomiaftalerne havde ret til.

Ifølge de netop offentliggjorte regnskaber brugte kommunerne 2,5 milliarder mindre på service til borgerne end de rent faktisk havde lov til i forhold til de aftalte rammer med regeringen. Til gengæld overskred kommunerne de samlede anlægsrammer med 2,0 milliarder kroner, og dermed endte kommunerne med et samlet mindreforbrug på 0,5 milliard kroner målt i forhold til deres samlede økonomiske ramme på godt 400 milliarder kroner.

Og det udløser en klar kritik fra regeringen.

"Kommunerne har endnu engang ikke udnyttet det løft af den økonomiske serviceramme, som de har fået mulighed til at levere velfærd for. Regnskaberne viser, at kommunerne ligger hele 2,5 milliarder kroner under på nettoserviceudgifterne. Det kommer vi selvfølgelig til at drøfte med KL i de kommende økonomiforhandlinger," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Tonen er nogenlunde den samme fra finansminister Nicolai Wammen:

"Det er ærgerligt, at kommunerne går over deres anlægsbudgetter. Samtidig noterer jeg mig, at kommunerne ikke har udnyttet deres serviceramme til fulde. Det er vigtigt, at kommunerne overholder de indgåede aftaler, og det vil vi drøfte med KL i de kommende økonomiforhandlinger."

KL: Der er gode forklaringer

Ingen af de to ministre forholder sig til, at det store mindreforbrug i 2024 først og fremmest skyldes endnu et skævt skøn over inflationen fra regeringen. Mens det i 2022 var alt for lavt, og derfor efterlod kommunerne med ekstra pressede servicebudgetter, så var skønnet fra sommeren 2023 alt for højt. Det betød, at kommunerne budgetterede med store prisstigninger, som aldrig kom, og det udløser alene en besparelse på næsten 1,5 milliard kroner i 2024-regnskaberne.

KL-formand Martin Damm afviser derfor enhver kritik af, at kommunerne har gennemført unødvendige besparelser, som kunne være undgået.

"Der er nogle rimelig gode forklaringsårsager nede i maven af systemet for dem, der gider at interessere sig for det. Vi har haft priser, der galopperet op og ned, og når systemet er indrettet som det er, så er det der med at måle med et mikrometer, at man skal ramme inden for ingenting, ikke muligt," siger Martin Damm.

Ustabile rammer

Budgetlægningen for 2024 var usædvanlig tumultarisk. Først fik kommunerne en stram økonomiaftale, og da kommunerne så i budgetforhandlingerne meldte store spareplaner ud, kom regeringen pludselig med 650 ekstra millioner. Men noget tyder ifølge Martin Damm på, at de penge kom så sent, at mange kommuner ikke nåede at få dem rigtigt ind i budgettet.

"Nu har vi haft voldsomt ustabile rammer i nogle år, men aftalesystemet virker jo bedst, når det står på nogle solide søjler, hvor der er stabilitet omkring systemet. Det ville sikre, at man kunne komme ret tæt på. Men omvendt, når der ikke er stabilitet omkring det, så er det svært at komme så tæt på," siger KL-formanden.

Derudover mener Martin Damm også, at frygten for store overskridelser på det specialiserede socialområde har fået mange kommuner til at gemme nogle af de ekstra penge til uforudsete udgifter. Stigningen på det specialiserede socialområde blev ikke helt så stor som i de værste år, og det har ifølge Martin Damm formentligt også medvirket til mindreforbruget.

Anlæg ramt af lave rammer og stigende priser

Overskridelsen på anlæg skal ifølge Martin Damm ses i lyset af, at anlægsrammen målt i faste priser i 2024 var den laveste siden kommunalreformen samtidig med, at området har været ramt af store prisstigninger.

"Anlægsprojekter kører ofte over flere år, og man kan jo ikke bare stige af. Så derfor rammer prisstigninger hårdt," siger Martin Damm.