Kommunerne har brugt 2,5 milliard kroner mindre på service til borgerne end de havde lov til ifølge den aftale, som KL indgik med regeringen i sommeren 2023. Men KL-formand Martin Damm afviser, at man kan kritisere kommunerne, fordi de økonomiske rammer har været meget usikre.

Kommunerne har brugt 2,5 milliard kroner mindre på service til borgerne end de havde lov til ifølge den aftale, som KL indgik med regeringen i sommeren 2023. Men KL-formand Martin Damm afviser, at man kan kritisere kommunerne, fordi de økonomiske rammer har været meget usikre. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommuner brugte 2,5 mia. mindre på service men 2 mia. mere på anlæg i 2024

Kommunerne brugte i 2024 en halv mia. mindre end de måtte, men det dækker over stort mindreforbrug på service og et næsten lige så stort overforbrug på anlæg.

Udgivet: 24/04/2025

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Regeringen retter kritik mod kommunerne for ikke at have brugt hele den ramme til service, som de ifølge økonomiaftalerne havde ret til.

Ifølge de netop offentliggjorte regnskaber brugte kommunerne 2,5 milliarder mindre på service til borgerne end de rent faktisk havde lov til i forhold til de aftalte rammer med regeringen. Til gengæld overskred kommunerne de samlede anlægsrammer med 2,0 milliarder kroner, og dermed endte kommunerne med et samlet mindreforbrug på 0,5 milliard kroner målt i forhold til deres samlede økonomiske ramme på godt 400 milliarder kroner.

Og det udløser en klar kritik fra regeringen.

"Kommunerne har endnu engang ikke udnyttet det løft af den økonomiske serviceramme, som de har fået mulighed til at levere velfærd for. Regnskaberne viser, at kommunerne ligger hele 2,5 milliarder kroner under på nettoserviceudgifterne. Det kommer vi selvfølgelig til at drøfte med KL i de kommende økonomiforhandlinger," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Tonen er nogenlunde den samme fra finansminister Nicolai Wammen:

"Det er ærgerligt, at kommunerne går over deres anlægsbudgetter. Samtidig noterer jeg mig, at kommunerne ikke har udnyttet deres serviceramme til fulde. Det er vigtigt, at kommunerne overholder de indgåede aftaler, og det vil vi drøfte med KL i de kommende økonomiforhandlinger."

Ingen af de to ministre forholder sig til, at det store mindreforbrug i 2024 først og fremmest skyldes endnu et skævt skøn over inflationen fra regeringen. Mens det i 2022 var alt for lavt og derfor efterlod kommunerne med ekstra pressede servicebudgetter, så var skønnet fra sommeren 2023 alt for højt. Det betød, at kommunerne budgetterede med store prisstigninger som aldrig kom, og det udløser alene en besparelse på næsten 1,5 milliard kroner i 2024 regnskaberne.

KL-formand Martin Damm afviser derfor enhver kritik af, at kommunerne har gennemført unødvendige besparelser, som kunne være undgået.

"Der er nogle rimelig gode forklaringsårsager nede i maven af systemet for dem, der gider at interessere sig for det. Vi har haft priser, der galopperet op og ned, og når systemet er indrettet som det er, så er det der med at måle med et mikrometer, at man skal ramme inden for ingenting, ikke muligt," siger Martin Damm.

Fik du læst?

KL-formand afviser kritik af mindreforbrug på service

Sidst opdateret: 28/04/2025 - 00:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]