Rebilds borgmester Jesper Greth (V) er blandt de politikere, der har oplevet chikane i forbindelse med sit embede.

Rebilds borgmester Jesper Greth (V) er blandt de politikere, der har oplevet chikane i forbindelse med sit embede. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

72 procent af borgmestre har oplevet chikane: "Et demokratisk problem"

Størstedelen af landets borgmestre har været udsat for chikane eller trusler og over en femtedel har fået dødstrusler. Det viser en ny rundspørge fra Berlingske.

Udgivet: 06/01/2025

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Tilsvininger på sociale medier, hærværk og dødstrusler.

72 procent af borgmestrene har oplevet chikane eller trusler i forbindelse med embedet, viser en ny rundspørge fra Berlingske, hvor 65 af de 98 adspurgte borgmestre har svaret.

Det er på de sociale medier, at den største andel af borgmestrene har oplevet ubehagelig opførsel. Knap 75 procent af de chikaneramte borgmestre angiver, at det er foregået digitalt. Knap 30 procent angiver, at de har oplevet tilråb i offentligheden, mens 13 procent har oplevet fysisk antastning og trusler i offentligheden.

Lidt over 23 procent angiver at have oplevet dødstrusler.

For størstedelen af borgmestrene, har chikanen været enkelttilfælde, mens knap 22 procent angiver at opleve chikane månedligt eller oftere.

Kan lede til selvcensur

Flere borgmestre står i artiklen frem med historier om chikane. Rebilds borgmester Jesper Greth (V) fortæller, at han har oplevet at få kastet et kanonslag ind i sin garage, mens Fredensborgs Thomas Lykke Pedersen (S) helt har droppet sociale medier som følge af tonen.

Vicedirektør i KL, Omer Ćirić, kalder det 'dybt problematisk', at lokalvalgte udsættes for chikane. Han fortæller til Berlingske, at KL er i dialog med kommunalpolitikere om, hvordan man kan forebygge og håndtere problemet.

"Det er et demokratisk problem. Og det er det, hvis det medfører, at nogle personer holder sig tilbage, censurerer sig selv i den politiske debat eller helt undlader at stille op," siger han til Berlingske.

Lige nu har KL trivselsinitiativer på tegnebrættet, der skal gøre det nye borgmesterhold klar til embedet på den anden side af kommunalvalget.

NB-Kommune har tidligere beskrevet, hvordan borgmestre har udsat for chikanerende og truende adfærd. Læs mere herunder:

Fik du læst?

Pludselig stod der betjente med maskinpistoler og bad ham forlade sit hjem

Fik du læst?

Skældsord, spytklatter og sten mod ruden: Hvor meget skal man finde sig i som folkevalgt?

Fik du læst?

Borgmestre: Udeluk folk bag tilsvininger og slå ring om kritiserede politikere

Sidst opdateret: 06/01/2025 - 10:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]