Der er ingen sammenhæng mellem, hvor mange penge kommunerne bruger på deres folkeskole, og hvor tilfredse forældrene er. Mens Thisted med en årlig udgift på 77.336 kroner pr. elev er blandt topscorerne på forældretilfredshed, indlæring og elevtrivsel, så leverer Halsnæs bundscore på de samme parametre på trods af, at kommunen bruger 119138 kroner pr. elev - altså næsten 42.000 kroner mere end Thisted.

"”Politikernes løsning er oftest at sende flere penge, når de forsøger at forbedre folkeskolen. Det er tankevækkende, når det ikke er dét, der skaber tilfredshed hos forældrene. I stedet bør vi rette fokus mod de faktorer, der virkelig betyder noget: Bedre skoleledelse, lærernes trivsel og elevernes faglige og sociale udvikling,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, der har indsamlet tallene og udarbejdet en analyse på bagggrund af dem.

Tidligere borgmester og nuværende socialdemokratisk gruppeformand Ulla Vestergaard har fulgt folkeskolen i Thisted tæt i mange år er enig i mange af analysens konklusioner.

"Vi kan i alle sammenhænge - også på folkeskolen - se, at det afgørende er en god ledelse, som kan vise en tydelige retning, tage ansvar for de rammer som vi kan give og dermed sikre motiverede medarbejdere,"

Forældre vil have indlæring og trivsel

Analysen viser, at forældrenes tilfredshed primært er styret af skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau og elevernes trivsel. Og her bliver forskellen mellem Thisted og Halsnæs tydelig.

Eleverne i Thisted vil statistisk set får 0,5 højere karakterer end en tilsvarende elev i Halsnæs. Samtidig scorer elevernes trivsel i top med en score på 3,7, mens det i Halsnæs ligger tæt på bunden med en sore på 3,5.

Den tidligere Thistedborgmesters forklaring på kommunens flotte resultater på folkeskoleområdet er todelt

Den vigtigste faktor er, at kommunen ifølge den tidligere borgmester har meget dedikerede lærere på trods af de stramme økonomiske rammer. I den forbindelse er det ifølge Ulla Vestergaard også vigtigt, at Thisted har sikret at skolerne har en størrelse, så det er muligt at få det til at fungere.

"Derudover har vi de seneste år styrket samarbejdet mellem skolebestyrelserne på den ene side og de ansvarlige politikere og forvaltningen på den anden side. Det sikrer, at vi kan afstemme forventninger og få fat i mistrivsel hurtigt," siger hun.

Flugt til privatskoler giver problemer

I den anden ende af skalaen i Halsnæs anerkender borgmester Steffen Jensen (S), at kommunen har en udfordring med sine folkeskoler.

"De problemer er først og fremmest et resultat af, at mange forældre har flyttet deres børn i privatskoler. Dermed står vores folkeskoler med en relativ større andel af inklusionselever. Det har tvunget os til at bruge flere penge på specialområdet, for at undgå at endnu flere forældre flytter deres børn over i det private, og samtidig er det sværere at optimere klassekvotienternene" siger han.

Kommunen forsøger derfor at skaffe flere penge til almenområdet, så man kan øge forebyggelsen af trivselsproblemer, som kan ende med at udløse endnu større udgifter til specialområdet.

Steffen Jensen mener, at kommunen har dygtige skoleledere og ser derfor ikke et ledelsesproblem.

Hos Cepos mener Karsten Bo Larsen på baggrund af analysen ikke, at det vil hjælpe at tilføre folkeskolen flere penge.

"Der bør i stedet sættes langt større fokus på at styrke ledelsen af skolerne, sikre trivsel blandt både elever og lærere samt prioritere faglige resultater. Forældrenes vurderinger bør inddrages som en central del af beslutningsgrundlaget, da de er de nærmeste vidner til børnenes hverdag og udvikling," siger han.