
Birgit S. Hansen og Pernille Beckmann debatterede den hårde tone, der følger med at være i politik, på Folkemødet. - Foto: Luna Skovhus / NB-Kommune
Skældsord, spytklatter og sten mod ruden: Hvor meget skal man finde sig i som folkevalgt?
En borgmester har fået kastet en brandbombe mod sin søns soveværelses vindue, mens en anden har modtaget en dødstrussel så alvorlig, at den er overgået til anklagemyndigheden. Kommunernes telt på Folkemødet i Allinge bød til debat om hvor meget folkevalgte skal finde sig i.
Udgivet: 17/06/2024
Skældsord, hærværk og dødstrusler er blandt de ting, som vores folkevalgte risikerer at blive udsat for, når de stiller sig til rådighed for demokratiet. Men hvor meget skal politikere egentlig finde sig i?
Det emne blev debatteret i Kommunernes telt fredag eftermiddag på Folkemødet i Allinge, hvor Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) og Greves borgmester Pernille Beckmann (V) bidrog med deres erfaringer.
Fælles for de to kvinder er, at de har oplevet chikane både på sociale medier og i den virkelige verden. Forskellen mellem de to er, at Birgit S. Hansen ikke genopstiller ved næste kommunalvalg, mens Pernille Beckmann gerne tager borgmesterkæden i en valgperiode til.
KL's administrerende direktør Kristian Vendelbo deltog også i panelet, og borgmestrenes fortællinger om de hårde vilkår ved et politisk liv bekymrer ham.
"Vi har et samfund, der er baseret på, at der er nogle mennesker, der har lyst til at stille op og tage en tørn for demokratiet," siger han.
Ingen tænker på familien.
Pernille Beckmann er gået fra at leve som en ganske almindelig Greve-borger til at have overfaldsalarm og overvågningskameraer i huset. Første gang hun oplevede hærværk mod sit hus, var da en cocioflaske med brandbar væske blev kastet mod hendes søns vindue. Den hjemmelavede brandbombe missede sønnens vindue, og politiet sagde efterfølgende til borgmesteren, at det var godt, at attentatmændene var nogle amatører.
Halvandet år senere fløj en sten gennem ruden til hendes soveværelse i det hus, der var sat til salg, og derfor gjorde hendes bopæl til offentlig tilgængelig information.
Nu, hvor hun skal flytte fra huset, har hun en hændelsesoversigt udleveret af politiet, og den lange liste har rystet hende.
"Jeg tænkte, at der noget galt i Danmark," siger hun og fortæller, at listen har en 'stigende profil' som ikke er i orden.
Selvom Pernille Beckmann er udstyret med overfaldsalarm, så efterspørger hun, at der også bliver tænkt på hendes familie. For selvom hun er borgmester og elsker sin kommune, så er hun også mor. Og det er, når truslerne begynder at gå udover hendes børn, at det er sværest at have teflon på. Familien har kun én overfaldsalarm, så nu hun tager turen til Allinge for at deltage i demokrati-festivalen, så giver hun alarmen til sin søn.
"Det har jeg sgu ikke fortjent"
Birgit S. Hansen er blevet kaldt mange ting. Feltmadras, luder og klam kælling for eksempel. Hun er blevet spyttet på, og har fået tre dødstrusler, hvor den seneste er endt i en politianmeldelse.
Chikanen har oftest en sexistisk karakter og de mandlige borgmesterkollegaer, hun har talt med, oplever ikke den ubehagelige opførsel i lige så høj grad, fortæller hun. Hun har også talt med politiet i forsøget på at blive klogere på, hvor chikanen kommer fra, og hvorfor den særligt rammer kvinder.
"Deres analyse er, at når vi stikker næsen frem, mener noget og træffer beslutninger, og måske er en del i medierne, så sidder der nogle mænd, og så synes de, at vi fylder for meget, og at vi nærmest skal hjem til kødgryderne," siger Birgit S. Hansen.
Det var en tur til apoteket efter en blodtryksmåler, der fortalte S-borgmesteren, at grænsen var nået.
"Der havde jeg den der følelse af, at det her, det har jeg sgu ikke fortjent," siger hun og fortæller, at det er en af flere grunde til, at hun ikke ser sig selv i spidsen for Frederikshavn Kommune efter kommunalvalget næste år.
Birgit S. Hansen er godt klar over, at hun af nogle opfattes som en hård hund.
"Men selv hårde hunde har bløde numser," siger hun, og opfordrer til at man som bruger på sociale medier bliver bedre til at sige fra, i stedet for at scrolle videre, når man ser chikanen ske på sociale medier.
Hun efterspørger samtidig, at medierne bliver bedre til at sortere ud i deres kommentarspor på Facebook, så de ikke ender som en 'kloak'.
Konfliktfyldt verden puster til hadet
Paneldeltager, og professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen fortæller, at der er sket en stigning i chikane mod kommunalpolitikere.
"Vi ved, at de ting, der sker på sociale medier, er drevet af, hvad der sker i den politiske virkelighed," siger han, og peger på Israel-Palæstina konflikten, krigen i Ukraine og coronaepidemien som eksempler på ekstreme begivenheder, der mobiliserer de hadefulde stemmer på sociale medier.
"En af de ting, som vi begynder at blive lidt klogere på er, at de ikke alene holder sig til at tale grimt," siger han og fortæller, at der er en sammenhæng mellem folk der er ubehagelige på de sociale medier og folk, der generelt set er ubehagelige mennesker.
Adspurgt til om der er en sammenhæng mellem hadefulde social medie-brugere og dem, der tager chikanen ud i den virkelige verden, svarer professoren:
"Dem som råber meget højt og taler meget grimt og aggressivt på sociale medier er også dem, som man vil se ude foran sit hus"
KL skal være bedre til at tage dialogen
Begge borgmestre er enige i, at man i Kommunernes Landsforening skal være bedre til at starte en dialog op om, hvordan man håndterer chikane mod landets lokalvalgte.
Overfaldet på statsminister Mette Frederiksen (S) har sat tanker i gang hos Pernille Beckmann. For hvis hun bliver overfaldet, og eventuelt i sådan en grad at hun bliver uarbejdsdygtig, så ved hun ikke hvad der skal ske med hende efterfølgende.
"Hvad skal jeg så? Skal jeg gå på pension? Jeg ved det ikke. Så jeg synes, KL har svigtet os her," siger hun til en efterfølgende klapsalve fra debattens tilhørere.
Det får ordstyreren til at give ordet til Kristian Vendelbo fra KL:
"Jeg må bare tage med hjem, at KL skal skærpe den lidt," siger han og opfordrer til, at man i de enkelte kommunalbestyrelser sætter emnet på dagsordenen. Ifølge den administrerende direktør kan kommunalbestyrelserne selv bestemme om de vil stille for eksempel overvågningskameraer eller overfaldsalarmer til rådighed.
Sidst opdateret: 17/06/2024 - 18:18












































