
KL-formand Martin Damm (V) kan gøre status over en "voldsomt udfordret" budgetlægning, hvor kommunerne samlet set er endt tæt på service- og anlægsrammen: "Men trods de mange ubekendte forventer vi at lande meget tæt på målstregen, og det kan vi godt klappe os selv på skulderen over," siger Damm. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rundspørge: Masser af kommuner udnytter ikke deres andel af servicerammen
Samlet set går kommunerne cirka 100 mio. kr. under servicerammen i 2025. I rundspørge svarer 23 ud af 37 borgmestre, at deres kommunes serviceudgifter ikke når op på den teknisk udmeldte ramme fra KL.
Udgivet: 24/10/2024
Med økonomiaftalen fik kommunerne 3,2 mia. kr. ekstra til velfærd, og trods store problemer med at få finansieringen til at række mange steder har de 98 kommuner samlet set næsten været i stand til at udnytte økonomiaftalen til fulde.
Ifølge NB-Økonomis oplysninger går kommunerne samlet set under servicerammen med 100 mio. kr. Omvendt ser anlægsrammen i kommunerne ud til at blive overskredet med 200 mio. kr. i 2025. Dermed er der en lille overskridelse på 100 mio. kr. af de samlede rammer, siger en kilde om tal, som KL har meldt ud til kommunerne.
Bag tallene ligger store kommunale forskelle. I NB-Kommunes rundspørge til borgmestrene svarer 23 af de 37 deltagende borgmestre, at budgetaftalen ligger under det tekniske niveau for servicerammen. 11 borgmestre oplyser, at serviceudgifterne i 2025 er tæt på niveauet i KL's tekniske fordeling, mens blot to borgmestre (i Odder og Middelfart) står bag aftaler, hvor kommunen går over servicerammen. (artiklen fortsætter under kortet)
Nogle kommuner har udnyttet gunstige økonomiske forhold - og andre kommuners problemer med at finde finansiering - til at skrue væsentligt op for serviceudgifterne og tage en større bid af den samlede kage. Det gælder i eksempelvis Ballerup Kommune, hvor serviceudgifterne i budgettet er 95 millioner kroner over den teknisk udmeldte ramme.
NB-Kommune har i rundspørgen også spurgt borgmestrene til anlægsudgifterne. Svarene understreger, at flere af kommunerne (syv) har indgået budgetaftaler med anlægsforbrug over den teknisk udmeldte anlægsramme. Ti kommuner er gået under anlægsrammen, mens godt halvdelen af de 37 deltagende borgmestre oplyser, at man er endt tæt på det tekniske niveau, som KL meldte ud.
Ved et borgmestermøde i KL i slutningen af september kom det ifølge NB-Økonomis kilder frem, at kommunerne på daværende tidspunkt havde kurs mod at gå 400-500 mio. kr. under servicerammen og 800-900 mio. kr. over anlægsrammen. Så der er sket bevægelser i slutfasen.
Et sporskifte - men ikke for alle
KL vil vanen tro ikke gå i detaljer med de overordnede budgettal på nuværende tidspunkt. Landsforeningen meddelte før efterårsferien, at "kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter forventes at lande meget tæt på den aftalte ramme med regeringen." I pressemeddelelsen sagde KL's afgående næstformand, Jacob Bundsgaard, at kommunerne bruger omkring tre milliarder kroner mere i 2025.
”Økonomiaftalen for 2025 markerede et sporskifte i velfærden, hvor vi sammen med regeringen kan begynde at styrke og udvikle velfærden. Det ser vi nu omsat i næste års budgetter, hvor kommunerne bruger omkring tre mia. kr. mere på at skabe de bedst mulige rammer omkring vores hverdag. Det betyder ikke, at alle kommuner kommer til at kunne løse alting, men vi har slået ind på den vej, der handler om at løfte velfærden, og dén vej skal vi fortsætte ad,” lød det fra Jacob Bundsgaard.
I pressemeddelelsen meddeles også, at KL's foreløbige opgørelse viser, at kommunerne samlet set holder skatten i ro. NB-Kommune har tidligere bragt en artikel, der giver et overblik, hvilke kommuner der i 2025 sænker og hæver kommuneskatten.
Sidst opdateret: 24/10/2024 - 11:42












































