Danskerne blev af regeringen og KL stillet velfærdsforbedringer i udsigt, da økonomiaftalen for 2025 blev præsenteret i maj.

NB-Kommune har undersøgt, hvordan borgmestrene i praksis vurderer de budgetaftaler, som er indgået med afsæt i de økonomiske rammer.

37 af 98 borgmestre har besvaret rundspørgen. Heraf oplyser over halvdelen (56 procent), at kommunen enten skal spare i 2025 i forhold til 2024, eller at der overordnet set bliver tale om et uændret serviceniveau.

16 borgmestre melder om et løft af servicen i begrænset omfang, mens blot én borgmester i rundspørgen (Middelfarts) vurderer, at servicen løftes markant med budgetaftalen.

Det skal bemærkes, at 62 procent af borgmestrene ikke deltager i undersøgelsen. Blandt de fraværende er der en overvægt af borgmestre fra kommuner i hovedstadsområdet, ligesom de største kommuner generelt er underrepræsenteret.

Det kan have en betydning for det samlede billede i rundspørgen, da NB-Kommunes løbende dækning har kastet lys over, at velfærdsløftene - og borgmestrenes tilfredshed - har været størst i storbyerne samt i en række vækstkommuner, der valgte at selvbudgettere i 2022 og derfor høster en stor gevinst i 2025.

Omvendt er svarprocenten relativt høj blandt fynske, vestsjællandske og sydjyske kommuner.

Blandt de syv borgmestre, der angiver, at kommunalbestyrelsen har skullet spare, er borgmestrene for Lolland og Bornholm - de to største modtagere af særtilskud til vanskeligt stillede kommuner i 2025.

Samme melding kommer blandt andet fra Fanø, Greve, Mariagerfjord, Jammerbugt og Kerteminde.

"Til trods for skattegrundlaget er steget mere end forventet, sørger udligningen og bloktilskuddene for, vi samlet mister penge," skriver Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune.

Uændret

Også blandt de 13 borgmestre, der angiver, at serviceniveauet forbliver uændret i 2025, er flere utilfredse med konsekvenserne af den eksisterende udligning mellem kommunerne.

"Vores beskæftigelse med mange pensioner tager en del af de penge, der kunne have løftet servicen, det må en kommende udligning se på," skriver Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev.

"Vi har ikke finansiering til at bruge servicerammen," meddeler Lars Storgaard (K) fra Favrskov Kommune.

Odsherred Kommunes borgmester angiver, at byrådet kun kan fastholde serviceniveauet på baggrund af særtilskuddet.

"Midler, vi ikke aner, om vi får del af i de kommende år, og derfor kan vi heller ikke skabe tryghed for, at vi fastholder serviceniveauet de kommende år," skriver Karina Vincentz (Nyt Odsherred).

I begrænset omfang

Det ekstraordinære finansieringstilskud på 2,5 mia. kr. muliggjorde i mange kommuner, at besparelser kunne droppes midt i budgetprocessen - og i nogle tilfælde erstattes af driftsudvidelser. Flere borgmestre har holdt igen med at udvide driften, da tilskuddet er etårigt.

"Vi løfter kun servicen på den måde, at vi laver nogle engangstiltag i et par år. Ikke et reelt serviceløft," skriver Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune.

En anden tendens er, at en del kommuner har lagt budgetter med en økonomisk ubalance, der dækkes af kassebeholdningen. På den måde vil borgerne opleve forbedringer af den kommunale service, men forude kan vente sparerunder, der skal få udgifter og indtægter til at mødes.

"Vi fik markant mindre finansiering og har selv lavet besparelser. Så vi valgte at bruge lidt ekstra penge og trække på kassebeholdningen," skriver Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte.

Også Dragør og Allerød Kommune har været ramt af en udhuling af finansieringen, hvorfor forbedringerne af velfærden bliver små.

"Der er for første gang i mange år muligt at investere i velfærden. Finansieringen skyldes effektiviseringer i kommunens egen drift. Økonomiaftalen bevirker, at vi ikke skal reducere servicen," skriver Allerød-borgmester Karsten Längerich (V), der står i spidsen for et budget med et kassetræk på 54 mio. kr. i 2025.

"Det skyldes alene en stram økonomisk styring i tidligere år. Vi har ikke fået tilsvarende indtægter til at udfylde servicerammen," skriver Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup (K).

Kalundborg-borgmester Martin Damm (V) fortæller, at kommunen rammes af opdateringen af tilskuds- og udligningssystemet.

"Vi har fået flere i arbejde og har færre udsatte borgere. Egentligt ganske positivt, men det betyder, at vi oplever et stort dyk i finansieringen. Vi har derfor ikke mulighed for at udnytte den højere serviceramme fuldt ud," skriver Martin Damm, der forventer, at indtægtsgrundlaget de kommende år vil vokse grundet den positive udvikling, som også indebærer, at udgiftspresset til udsatte grupper vil aftage.

Markante forbedringer

Flere borgmestre - især i de største byer - har præsenteret budgetaftaler med større løft, men ikke mange af dem har besvaret rundspørgen. At Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart, er alene om at angive, at serviceniveauet får et markant løft i 2025, er efter alt at dømme lidt misvisende.

Johannes Lundsfryd Jensen skriver, at byrådet løfter kommunens nettobudget til service med 40 mio. kroner om året, og at forøgelsen bliver stigende i overslagsårene. Middelfart Kommune var én af ni kommuner, der selvbudgetterede i 2022 og derfor i 2025 kan høste en gevinst.