
Løsgænger Søren Schow (stående) spillede en hovedrolle, da et smalt flertal ændrede budgetaftalen, hvilket af mindretallet blev karakteriseret som et stort tillidsbrud. - Foto: Jakob Nørmark, NB-Kommune
Studehandel på Bornholm? Vedtagelse af budget tog uventet drejning
Enstemmig budgetaftale smuldrede til den smallest mulige ved andenbehandlingen, da et flertal besluttede at bevare madskole. Kort efter vendte løsgængere på en tallerken og nikkede til energipark, der ellers var på vej til at falde.
Udgivet: 11/10/2024
Inden torsdagens kommunalbestyrelsesmøde torsdag på Bornholm, var forventningen, at budgettet ville blive vedtaget i enighed, og at planerne om en energipark ville blive lagt i graven. Det stik modsatte skete, da et snævert flertal - i hvad der lugter af en 'noget for noget-aftale' - besluttede at sløjfe en besparelse på en madordning på en folkeskole i Nexø, hvorefter de samme partier vedtog at lade administrationen udpege egnede arealer til en energipark.
”Man må sige, det er det hurtigste spring fra budgettet, jeg kan huske endnu,” konstaterede vikarierende borgmester Morten Riis (EL), da det stod klart, hvad der var under opsejling.
I centrum for drejningen stod to tidligere venstrefolk, løsgængerne Heidi Burgedahl og Søren Schow, som i to udvalg havde stemt imod at gå videre med energiparken. Søren Schow foreslog at bevare madskolen med henvisning til, at kommunalbestyrelsen med budgetforliget kunne lægge fem mio. kr. i kommunekassen i 2025.
”Når vi ser på budgettet, er der altså penge i overskud, og de penge synes vi godt kan komme ud og arbejde for madskolen,” forklarede Søren Schow, der havde talt med mange utilfredse folk i Nexø.
Den idé støttede Socialdemokratiet, De Konservative, Kristendemokraterne og Moderaterne, og så var der flertal – 12 mod 11 – for at bevare driftstilskuddet til madordningen på knap 1,2 mio. kr. om året. Da madskolen på folkeskolen i Nexø blev etableret, var det meningen at udvide tilbuddet til alle øens skoler, men de planer er sidenhen skrinlagt af økonomiske grunde. Det kostede cirka 10 mio. kr. at bygge køkkenet.
Smadret svendestykke
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Jonna Nielsen var meget frustrerede over, at budgetaftalen ikke længere var en aftale. De fremhævede andre besparelser, de hellere ville have tilbagerullet – i hjemmeplejen og på specialskolerne.
”Det er rigtig ærgerligt, at vi er gået fra at have bøjet os mod hinanden til nu at sprænge et budget allerede her ved andenbehandlingen,” sagde Laura Kofod (EL).
”For Enhedslisten var det ikke afgørende at have et plus på bundlinjen. Men det var rigtig vigtigt for et flertal ved budgetforhandlingerne.”
DF’s René Danielsson påpegede, at de andre partier ved at imødekomme en ressourcestærk gruppe mennesker i Nexø overser svagere borgere, der også rammes af besparelser. Han harcelerede samtidig over, hvordan aftalen var kommet i stand.
”Det er det vilde vesten – alt er muligt i denne sal,” sagde René Danielsson, inden han beklagede sig over, at det første budgetforlig vedtaget i enighed under borgmester Jacob Trøst (K), der sygemeldte sig efter forhandlingerne, smuldrer på målstregen.
”Nu skal han se sit svendestykke blive smadret på sin fødselsdag. Jeg har det stramt med, at en mand, der har knoklet sin røv ud af bukserne, får en kniv i ryggen. Det er en svinestreg over for vores sygemeldte borgmester.”
Tvivl om gevinster ved energipark
Enhedslisten, der råder over kommunalbestyrelsens største gruppe, bad om at få en pause, men slaget var tabt – og madskolen blev reddet.
Da energiparken fem punkter senere skulle behandles, var stemmefordelingen den samme. Søren Schow forklarede sin kovending med, at der er tidlige planer om en brintrørledning mellem Bornholm og Tyskland, og at den vikarierende borgmester netop har skrevet under på et brev, der anmoder om EU-tilskud til forundersøgelser. Kommunalbestyrelsen er ellers splittet om, hvorvidt power-to-X-anlæg på Bornholm i tilknytning til Energiø Bornholm er en fornuftig idé.
”Et kæmpeskridt fremad, et halvstort skridt tilbage? Ja, vi ved det jo ikke,” sagde den vægelsindede løsgænger.
Bornholms Regionskommune har fået dispensation til at kunne få status som energipark, selvom der ikke skal produceres strøm i store mængder på landjorden, da havvindmøllerne i stedet skal levere strømmen.
Enhedslisten er kritiske over for de miljømæssige konsekvenser ved brintproduktion og vil derfor ikke sætte processen med at udpege arealer i gang.
”I lyset af, at de færreste efterhånden tror, at Bornholm i 2030 kommer til at modtage strøm fra Energiø Bornholm, er det en postgang for tidligt at trække streger på et kort,” forklarede Helle Munk Ravnborg og tilføjede:
”Med den usikkerhed er det uanstændigt, at vi som myndighed kommer og rasler med ekspropriationssablen”.
Energiparker med lempelige vilkår
Loven om statsligt udpegede energiparker trådte i kraft 1. juli 2024. Loven indeholder en række lempelser fra planlovgivningen og giver gunstige vilkår for at samle vindmøller, solceller, brintproduktion og andre anlæg og virksomheder på et koncentreret areal.
Planen er at udpege de første energiparker i slutningen af 2024. Der åbnes for indmelding af nye arealforslag til potentielle energiparker i efteråret 2024 og igen i 2025.
Modstanderne forventer, at en energipark vil ende med at koste kommunalbestyrelsen mange penge i længden. Omvendt håber tilhængerne, at de store strømmængder med en tilknyttet erhvervspark kan danne grundlag for det erhvervseventyr, Bornholm sukker efter.
”For en gangs skyld er det noget, der rækker langt ud i fremtiden og har et kæmpe potentiale”, sagde Kirstine van Sabben (M).
”Jeg tror simpelthen ikke, at vi har råd til at lade være”.
Debatten om energiparken følger i kølvandet på, at de økonomiske vismænd i tirsdags anbefalede Folketinget at genoverveje havvindmølleprojektet Energiø Bornholm, hvis ikke nye beregninger viser, at det samfundsøkonomiske underskud bliver mindre, end de seneste beregninger viser.
Sidst opdateret: 10/10/2024 - 21:19












































