I de første to år af valgperioden brugte kommunalbestyrelsen over 200 millioner kroner fra kommunekassen, og politikerne er enige om, at det ikke må fortsætte. På Bornholm indgik kommunalbestyrelsen i tirsdags en stram budgetaftale med en stribe besparelser.

Nu debatterer politikerne, om de i forligsteksten burde have forpligtet hinanden direkte til ikke at trække penge op af kassen, hvis budgetterne skrider, eller de i årets løb får lyst til at bevilge penge til nye tiltag.

"Hvorfor skal vi indgå et budgetforlig, hvis vi ikke også forpligter hinanden på at overholde det?," spørger Kirstine van Sabben (M) i Bornholms Tidende.

Hun har skrevet til de øvrige gruppeformænd, at hun synes, at en enighed om at overholde budgettet bør skrives ind i teksten. I de andre partier mener man ikke, at en ændring af budgetteksten vil gøre nogen forskel i praksis.

"Efter de svar, som jeg har fået indtil nu, synes folk bare ikke, at det er nødvendigt, fordi et ord er et ord. Men hvad kan det skade at skrive ind i teksten, at vi er enige om, at vi skal have budgetdisciplin?"

Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger i Viborg

Arne Ullum, NB-Mediers chefredaktør, nævner Holbæk som et godt eksempel på en kommune, der har understreget de økonomiske styringsprincipper i budgetaftalerne og aktivt brugt det som et værktøj til at vende en svær økonomisk situation.

I budgetaftalen, som et enigt byråd i Viborg Kommune indgik tidligere på ugen, finder man også et eksempel på sådan en formulering:

"Partierne er enige om at bekræfte de økonomiske styringsprincipper, som byrådet har vedtaget, og som blandt andet siger, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger," står der i Viborgs forligstekst.

Kirstine van Sabben, der blev valgt for den nu nedlagte lokalliste Bornholmerlisten og nu repræsenterer Moderaterne, fremhæver, at Socialdemokratiet flere gange er sprunget fra sidste års budgetforlig. Claus Larsen-Jensen (S) mener, at kommunen står i en anden situation end de foregående to år, og at alle partierne nu er bevidste om, at budgettet skal overholdes. En sætning om at betone budgetdisciplin blev ifølge Claus Larsen-Jensen ikke drøftet under forhandlingerne, og han giver i det hele taget ikke meget for eksperters råd om at tilpasse budgetteksten.

"Jeg har det sådan med Arne Ullum og alle mulige andre Kloge Åger, at de er inde og blande sig i forhold, der ikke vedkommer dem. Der er indgået et forlig om budgettet, og så er det min klare forventning, at vi også overholder det budget. Det ligger der også et kæmpe ansvar hos kommunens direktion og administration for, at vi gør," siger den socialdemokratiske gruppeformand til Bornholms Tidende.

Afgørende med budgetdisciplin

I lokalavisens artikel hæfter Arne Ullum sig netop ved, at de bornholmske politikere ikke binder sig til at overholde budgettet. Han forklarer, at det i mange kommuner ikke er nødvendigt at nedfælde budgetdisciplin på papir, men at Bornholms historik de senere år øger risikoen for, at budgettet ikke er det papir værd, som det er skrevet på.

"Det, der især har betydet, at Bornholm har haft en direkte kurs mod at tømme kommunekassen, er manglende budgetdisciplin. Derfor er budgetdisciplin afgørende for, om Bornholm får rettet økonomien op," siger Arne Ullum, der i foråret holdt et oplæg om kommunens økonomi for kommunalbestyrelsen, til NB-Kommune.

Hans vurdering af det nyttige i at skrive en passage om overholdelse af budgettet ind i forligsteksten deles af Kurt Houlberg, professor på VIVE og ekspert i kommunal økonomistyring.

"Enighed om budgetdisciplin er noget, som man kan skrive ind i en budgetaftale. Det har selvfølgelig betydning og kan også være et væsentligt element i en kommune, hvor man har tradition for at overskride budgetterne," siger Kurt Houlberg til Bornholms Tidende.

Kommunalbestyrelsen på Bornholm budgetterer i 2025 med et overskud på 9,2 millioner kroner. I 2022 og 2023 trak politikerne henholdsvis 95 og 107 mio. kr. op af kommunekassen, hvilket fik likviditeten ned omkring godt 3.000 kroner pr. indbygger.