Størstedelen af landets kommuner oplever, at pengekassen er blevet lidt sværere at lukke i disse dage. I andet kvartal af 2024 er likviditeten nemlig steget i 90 ud af de 98 kommuner siden opgørelsen i første kvartal. Det viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, skriver NB-Økonomi.

På landsplan er den gennemsnitlige likviditet steget med lidt over 400 kr. pr. indbygger, og er næsten oppe på 9.000 kr., hvilket er det højeste niveau siden 2022.

Ydermere falder antallet af kommuner med lav likviditet på under 3.000 kr. fra 16 til 9 kommuner, og antallet af ekstra velpolstrede kommuner med mere end 10.000 kr. på bankbogen stiger fra 16 til 20 kommuner.

Flere kommuner har vendt udviklingen

Udviklingen kommer efter et forår, hvor flere borgmestre har været tvunget til at rette fokus mod deres kassebeholdning. Der var nemlig ved blive lidt for god plads i kommunekassen hos de borgmestre, som NB-Økonomi talte med tidligere på året.

Og selvom økonomiaftalen for 2025 blev omtalt som "et sporskifte" i dansk kommunaløkonomi, så pointerede flere borgmestre også, at det var en prioritet at styrke kassen, før de ville øge deres serviceudgifter.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det har man gjort i blandt andet Kerteminde Kommune, hvor likviditeten er øget med næsten 1.000 kr. pr. indbygger siden første kvartal. Også kommuner som Rebild, Hedensted og Helsingør har vendt udviklingen, og har nu mere end 3.000 kr. i kassen pr. indbygger.

Også på Langeland er kassen forbedret. Ved forrige opgørelse lå kommunen under ministeriets smertegrænse på 1.000 kr. pr. indbygger. I andet kvartal sniger likviditeten sig lige op på 1.121 kr. og er dermed over grænsen.

Samtidig har Gentofte, Kolding, Fredericia og Haderslev sneget sig ind i klubben for kommuner med mere end 10.000 kr. i kassen pr. indbygger.