Likviditeten stiger med yderligere to milliarder: Runder nu 12.000 kr. pr. borger
Kommunernes samlede likviditet stiger med over to mia. kr. i 4. kvartal 2025. Og 3 ud af 4 kommuner har øget deres likviditet.
Udgivet: 02/03/2026
12.000 kroner per borger. Så mange penge ligger der i kommunernes kasser ved udgangen af 2025.
Samlet set svarer det til knap 72 milliarder kroner.
Det viser nye tal for kommunernes likviditet efter kassekreditreglen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, som NB-Økonomi har set nærmere på.
København er i sin egen liga
Likviditeten er størst i København med over 31.000 kr. pr. indbygger. Så ikke noget nedrykningsspil her.
Det er over dobbelt så stor likviditet som landsgennemsnittet og ca, 27.000 kr. mere end i Lolland Kommune, som med en likviditet på knap 3.200 kr. pr. indbygger rangerer lavest.
Det er på trods en markant stigning på 500 kr. pr. indbygger fra seneste kvartal - og der er nu ikke så langt mellem Lolland nederst på listen og kommunerne lige over.
Likviditeten stiger og stiger
Tendensen med, at kommunernes samlede likviditet stiger med omkring to mia. kr. pr. kvartal fortsætter. I tredje kvartal rundede kommunernes kassebeholdning samlet over 70 mia. kr.
Og det er da også omkring tre ud af fire kommuner, som oplever en stigning i likviditet pr indbygger.
Se tallene for din kommune:
Sidst opdateret: 02/03/2026 - 11:40
Emner: Likviditet











































