En række kommuner skal de næste år holde godt øje med deres likviditetsbudgetter, hvis ikke de skal ud i hårde økonomiske prioriteringer. Der viser en analyse, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal.

Udviklingen er interessant, da faldende og lav likviditet begrænser kommunernes økonomiske handlefrihed.

Lav likviditet og skrumpende kasse

Analysen viser, at 12 kommuner har en kritisk udvikling i kassebeholdningen. Disse kommuner kan i fremtiden se sig tvunget til at foretage hårde politiske og økonomiske prioriteringer.

Analysen bygger på to kriterier: Et fald i likviditeten på over 30 procent siden 2021, samt en likviditet efter kassekreditreglen på under 4.000 kr. pr. indbygger (læs mere om kriterierne længere nede i artiklen). Hvis en kommune slår ud på begge kriterier, indgår de på NB-Økonomis liste over kommuner med kritisk udvikling i likviditeten

Vendes udviklingen ikke, vil en kritisk lav kassebeholdning påvirke kommunens mulighed for at opretholde serviceniveauet, afdrage på gæld, samt muligheden for at fortsætte og igangsætte anlægsprojekter. I sidste ende kan en kommune blive sat under administration af staten.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Sådan har vi gjort:

Analysen bygger på tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. Likviditeten fra 2. kvartal 2023 er det senest tilgængelige tal. Likviditeten fra 2021 er fra 4. kvartal, hvilket skyldes, det ikke er muligt er tilgå tallet for 2. kvartal 2021. Likviditeten er dog opgjort efter kassekreditreglen og derfor som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

De to kriterier for analysen:

Et fald på min. 30 procent siden 2021 er et kriterie af to årsager.

Den første årsag er, at kommuner siden 2021 har været overfinansieret med ca. seks mia. kr. for netop at styrke kasserne i de fattigste kommune. Et fald siden 2021 kan altså være tegn på økonomiske udfordringer, da faldet sker på trods af overfinansieringen. Det skal dog siges, at pengene kom med en opfordring til kommunerne om at afdrage på deres gæld. Gælden blandt de 12 kommuner fra 2020-2021 nedbragt med 51 kr. pr. indbygger, hvor den på landsplan er nedbragt med 344 kr. pr. indbygger.

Den anden årsag er, at en kommune i teorien godt kan have en lav kassebeholdning og samtidig være i bedring. Et eksempel er Lolland Kommune med en nuværende likviditet på 3.576 kr. pr. indbygger. I 2021 havde Lolland Kommune 1.556 kr. pr. indbygger i likviditet. Den positive udviklingen her tyder på en forbedring af likviditeten, og derfor er udviklingen ikke kritisk på trods af den noget lave likviditet.

En likviditet på under 4.000 kr. pr. indbygger er isoleret set heller ikke kritisk. Det er dog en grænse, hvor en kommunes økonomiske handlefrihed begynder at være begrænset, hvis kommunen samtidig har en negativ udvikling i kassebeholdningen.

En kommune kan isoleret set godt have store procentvise udvise udsving i likviditeten, uden at det leder til større bekymringer. Kommuner med over 10.000 kr. i likviditet pr. indbygger kan teoretisk godt opleve et fald på over 50 procent til eksempelvis store anlægsprojekter, uden at kommunen ville være økonomisk presset.

Hvis en kommune dog både har oplevet et fald i likviditeten på over 30 procent siden 2021, og at likviditeten er under 4.000 kr. pr. indbygger, bevæger kommunen sig imod en situation, hvor der skal tages kontante økonomiske beslutninger. Dette kan indebære serviceforringelser, udfordringer med fortsat at kunne afdrage på gæld, fortsætte anlægsprojekter og i sidste ende, at komme under statslig administration