Jeanette Strauss stævner nu Frederiksberg Kommune.

Jeanette Strauss stævner nu Frederiksberg Kommune. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Frederiksberg Kommune bliver stævnet efter tvangsfjernelser

Efter flere sager om ulovlige tvangsfjernelser bliver Frederiksberg Kommune nu stævnet af Jeanette Strauss, der selv fik fjernet sit barn uretmæssigt. Dom i sagen kan få betydning for andre kommuner.

Udgivet: 15/02/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Jeanette Strauss fik tilbage i 2015 tvangsfjernet sin datter. I 2019 fik hun byrettens ord for, at Frederiksberg Kommune havde begået en kæmpe fejl.

Nu stævner Jeanette Strauss så Frederiksberg Kommune, skriver Frederiksberg Liv.

Strauss' sag stod ikke alene. Der var mange uheldige sager i kommunens familieafdeling, hvilket førte til, at direktøren for børne- og ungeområdet, Inger Andersen, blev fyret med øjeblikkelig virkning i 2019. Derudover besluttede børneudvalget, at Frederiksberg Kommune skulle undskylde til de i alt 363 familier, der været berørt af de omfattende fejl i kommunens sagsbehandling af sager om udsatte og handicappede børn og unge.

I maj 2021 sagde Socialdemokratiets børneordfører på Frederiksberg, Sine Heltberg, til Politiken:

"Undskyldningen betyder, at vi anerkender, der er begået store fejl, og der er nogle børn, som er blevet svigtet. Det vil vi gerne sige undskyld for."

Men nu kører sagen altså videre.

"Den (sagen) fortjener at komme for en dommer. Det er ikke nok bare at sige undskyld. De familier, der har været udsat for ulovlig tvangsfjernelse af deres børn, skal have oprejsning. Og det er også min oplevelse, at det er derfor, Jeanette stævner kommunen. Der er ikke tale om et økonomisk motiv, hun stiller sig op i fronten i håbet om oprejsning i den her sag," siger Jeanette Strauss' advokat Jeanette Gjørret til Frederiksberg Liv.

Det er ikke første gang, tvangsfjernelser fører til retssager mod kommuner. Læs for eksempel her om, hvordan Hjørring Kommune blev sagsøgt efter en tvangsfjernelse af tre piger.

Læs også:
Kommune bliver sagsøgt efter tvangsfjernelser

Sidst opdateret: 24/02/2022 - 00:22

Emner: Frederiksberg Kommune, Tvangsfjernelser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]