"Det her kan ikke fortsætte på den lange bane".

Så klar er KL's formand, Martin Damm, efter at Frederiksberg Kommune i tirsdag offentliggjorde en skatteforhøjelse på historiske 1,1 procent og dermed sender en regning på over 300 millioner kroner til de øvrige kommuner.

Som det kan læses i en særskilt artikel på NB-Økonomi, så peger alt på, at 2024 bliver endnu et år med rekordstore skattesanktioner.

KL-formanden erkender, at der er en åbenlys risiko for, at en række kommuner vil hæve skatten næste år for at betale de store skattesanktioner, og at det dermed bliver en selvforstærkende proces.

"Hvis vi ender med store sanktioner i år, så skal vi have en drøftelse i KL's bestyrelse, om kommunerne overhovedet kan fortsætte med den skattesanktionsmodel, der gælder i dag," siger Martin Damm.

For at forstå alvoren i Damms advarsel, så er det vigtigt at huske to ting. Dels at retten til at udskrive skatter er en afgørende brik i det kommunale selvstyre, dels at skattefastsættelsen har været en vigtig grundsten i samarbejdet mellem staten og kommunerne, siden budgetloven blev indført efter kommunalreformen i 2007.

I og med at de nuværende skattesanktioner er indført af Folketinget, så kan KL ikke egenhændigt ændre systemet. Derfor erkender Martin Damm også, at en ændret styring af kommunernes skattefastsættelse kan medføre indskrænkninger i det kommunale selvstyre.

"Men vi kan jo ikke bare stikke hovedet i busken og se bort fra, at det her ikke kan fortsætte," siger Martin Damm.

Forventer meget stor utilfredshed hos borgmestre

Når borgmestrene mødes 26. september forventer Martin Damm "meget stor utilfredshed" hos mange af de borgmestre, som ikke sætter skatten op, men som skal betale deres del af sanktionen.

"Det bliver mere end svært, når de, som skal betale for en sanktion, har et lavere serviceniveau end dem, der sætter skatten op. Så bliver det jo konfliktfyldt mellem kommunerne, fordi kommuner med et lavt serviceniveau skal spare endnu mere," siger Martin Damm.

KL-formanden peger på, at systemet tidligere har fungeret godt, når kommuner i dyb nød har fået hjælp af fællesskabet.

"Vi har haft situationer, hvor der har været forståelse for skattestigninger i kommuner, som har reduceret deres serviceniveau dramatisk, og hvor en skattestigning har været sidste mulighed."

Martin Damm frygter, at der vil komme nye skattestigninger i nogle af de kommuner, som nu skal reducere deres i forvejen lave serviceniveau for at betale sanktionen på grund af skattestigningen i blandt andet Frederiksberg.

"Så bliver det jo skruen uden ende," siger han.

Borgmestrene kan blot prøve at vejlede

Martin Damm pointerer, at skatteproblemet kommer udefra. Dels er reglerne om sanktioner ensidigt fastsat af Folketinget, dels kommer skattestigningerne fra enkelte kommuner.

Derfor erkender han også, at KL og flertallet af borgmestre har meget få redskaber til at løse problemet.

"Vi kan prøve at vejlede de kommuner, som har skabt problemet, og overtale dem til ikke at sætte skatten op. Og så kan vi opfordre de kommuner, som har bunker af penge, til at sætte skatten ned," siger Martin Damm.