Fredericia Kommune har valgt at sænke forældrebetalingen i dagtilbud allerede fra 1. januar 2026 – et år før der er et reelt lovkrav om det.

Med beslutningen placerer Fredericia Kommune sig i en meget lille gruppe af kommuner, der tidligt omsætter midlerne fra regeringens børnepakke til lavere takster for børnefamilierne.

Men samtidig leverer Fredericia også et konkret eksempel på den kritik, som mange kommuner har rettet mod regeringens udspil: Pengene er ikke tilstrækkelige til at nå det politiske mål.

Nedsættelse – men ikke til 21,3 pct.

Med 7,3 mio. kr. fra børnepakken har Fredericia sænket forældrebetalingen til 22,1 pct. Dermed mangler der fortsat 0,8 procentpoint, før kommunen når regeringens målsætning om en maksimal forældrebetaling på 21,3 pct.

Ifølge kommunens egne beregninger ville det kræve yderligere 1,44 mio. kr. i statslig finansiering at nå hele vejen ned. Derfor betegner Fredericia 2026 som et indfasningsår, hvor man gør, hvad man kan, inden lovkravene først træder i kraft fra 2027.

“Vi sænker forældretaksten så meget, som det er muligt med den finansiering, vi har modtaget. Men vi forventer, at den resterende finansiering kommer, så vi fuldt ud kan leve op til kravene fra 2027,” siger Pernelle Jensen (V), formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune.

Underfinansiering dokumenteret i praksis

Fredericia står ikke alene. Også Faxe Kommune og Hvidovre Kommune har valgt at sænke forældrebetalingen allerede fra begyndelsen af 2026. For Hvidovres vedkommende er der heller ikke nok penge i beløbet fra regeringen, men her har byrådet selv fundet de resterende midler.

Dermed bliver Fredericia et konkret eksempel på den udfordring, NB-Økonomi tidligere har beskrevet, at regeringen har lovet lavere forældrebetaling og bedre normeringer, men uden at levere fuld finansiering i alle kommuner. Hvor Fredericia vælger at bruge egne prioriteringer og acceptere en delvis nedsættelse, har andre kommuner valgt helt at afvente, til der foreligger lovgivning og fuld økonomisk dækning.

Det samme billede tegner sig på normeringsområdet. Fredericia har modtaget knap 4,9 mio. kr. til mere pædagogisk personale, men det er langt fra nok til at leve op til kravet om, at pædagogiske ledere helt skal udgå af minimumsnormeringen. Med de nuværende midler kan lederandelen kun reduceres fra 85 pct. til 61,5 pct. – ikke til nul. Her mangler der yderligere næsten 4,9 mio. kr.

”Jeg havde dog håbet, at der fulgte en fuld finansiering med kravet fra regeringens Børnepakke, så vi fremover kan få en mere retvisende opgørelse over minimumsnormeringen, hvor lederen ikke tæller med,” siger Cecilie Roed Schultz (EL), der er næstformand i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune.

Fredericia dokumenterer hermed den centrale kritik af børnepakken: At kommunerne forventes at levere på politiske løfter fra regeringen, som der ikke fuldt ud er finansiering til.