77 kommuner mangler finansiering til ny forældrebetaling
Selv om regeringen fastholder, at forældrebetalingen i dagtilbud kan sænkes fuldt finansieret, viser beregninger, at 77 kommuner mangler midler. Uheldigt at love forbedringer uden tilstrækkelig finansiering, lyder det fra borgmestre.
Udgivet: 11/11/2025
Hvidovre er én af bare 77 kommuner, der ikke får nok finansiering fra regeringen til at nedsætte forældrebetalingen i dagtilbud fra 25 til 21,3 procent, som er en del af regeringens højt profilerede børneudspil. Det, selv om regeringen fastholder, at deres udspil er fuldt finansieret, men det er altså bare ikke virkeligheden i de enkelte kommuner, der bliver ramt.
Det viser beregninger fra NB-Økonomi.
"Vi har konstateret at regeringens udspil er underfinansieret, så vi har selv valgt at finde de ca. 6 mio. kr. der mangler andre sted i budgettet. Vi var som sagt allerede selv i gang med at sænke taksten, inden regeringen kom med deres udspil," siger Anders Wolf Andreasen (SF), borgmester i Hvidovre Kommune.
Det er uheldigt at love forbedringer uden tilstrækkelig finansiering, lyder det fra Høje Taastrup Kommune:
"Det er meget uheldigt, at når man har lovet forbedringer, som det her jo er, at det så ikke er ordentligt finansieret. Vi har valgt at holde forældrebetalingen på 25 procent, fordi der ikke er nogen lovændring. Det er lidt for smart, at regeringen kommer med et udspil så sent – det burde være afklaret i god tid inden," siger fungerende borgmester i Høje Taastrup, Kurt Scheelsbeck (K).
I Skanderborg gør man, hvad man kan med de penge, man ender med at få, siger borgmester Frands Fischer (S):
"Jeg er selvfølgelig træt af, at vi får at vide, at udspillet er fuldt finansieret, og så er det det ikke alligevel for en kommune som vores. I budget 2026 har vi aftalt, at de penge, vi får fra staten på de forskellige reformområder, også skal bruges på områderne, så derfor forventer jeg, at vi også kommer til at bruge det, vi får, på at nedsætte forældrebetalingsprocenten. Så må vi se, hvor langt pengene rækker, og når loven kommer, så må vi sammen med budgettet for 2027 se på, hvordan vi kommer i mål," siger han.
Det er ikke rimeligt, lyder det fra borgmesteren i Greve Kommune:
"Altså helt generelt er jeg tilhænger af rene linjer, og det synes jeg ikke helt, der er tale om her. Og jeg bliver bare nødt til at sige, at vi ingen frie midler har i vores drift. Så hvis noget er underfinansieret og er lovgivning, så kommer vi til at spare andre steder – og det synes jeg ikke er rimeligt," siger Greves borgmester, Pernille Beckmann (V).
I Ringsted har borgmester Klaus Hansen (V) en nøgtern analyse af situationen:
"I Ringsted Kommune har vi valgt at fastholde den nuværende forældrebetaling indtil videre. Når det lovgivningsmæssige er på plads, vil der blive fremlagt en politisk sag om den fremtidige forældrebetaling – og håndteringen af den tilhørende økonomi – til politisk behandling," siger han.
Også i Favrskov ser det ud til at pengene ikke rækker:
“Det, der egentlig skulle have været godt, ser nu ud til at blive ret skidt, når vi kører tallene igennem. For Favrskov Kommune kan det alt andet lige betyde et tab i størrelsesordenen 2-4 mio. kr. om året afhængigt af, om kompensationen fra staten fordeles efter børnetal eller som bloktilskud,” siger Lars Storgaard (K), borgmester i Favrskov Kommune.
Det har været mere end svært at få detaljer om forslaget ud af Børne- og Undervisningsministeriet, men et notat fra finanslovsforhandlingerne viser, at midlerne til bedre normeringer, når man fjerner lederne fra normeringsnøglen, fordeles via en pulje efter børnetal i 2026 – og herefter via bloktilskuddet. Mens kompensationen for at nedsætte forældrebetalingen til 21,3 procent fordeles i første halvår 2026 via en pulje efter børnetal og i andet halvår via bloktilskud.
Underfinansieret med over 200 mio. kr.
Set under ét står kommunerne til at mangle finansiering for ca. 200 mio. kr.
Udmøntning via puljer er nødvendig, fordi man ikke kan nå at lave ny lovgivning inden 1. januar 2026. Noget, der betyder, at kommunerne kan følge regeringens hensigter, men der er ikke nogen lovgivning, man skal følge.
Underfinansieringen af forældrebetalingen ramler sammen med, at finansieringen af en bedre minimumsnormeringsnøgle også for en række kommuner er underfinansieret. Underfinansieringen af minimumsnormeringen er også blevet kraftigt kritiseret af Kommunernes Landsforening ( KL)
Sådan har vi gjort
Udregningen af kommunernes gevinst eller tab på at forældrebetalingen sættes ned til 21,3 procent er baseret på regeringens forslag som vil tilføre 635 mio. kr. til kommunerne til at ansætte 1340 ekstra voksne i daginstitutioner.
Det giver en større bruttoudgift for kommunerne og dermed forældrene. For at friholde forældrene for merbetalingen tilføres der yderligere 465 mio. kr., som samtidig skal dække en lavere forældreandel på 23 procent. Til sidst tilføres 400 mio. kr. (+ca. 190 mio. kr. i tilbageløb og adfærd) for at sænke forældreandelen yderligere til 21,3 procent.
Vi har udregnet bruttoudgiften for hver kommune ved at trække årstaksten for 2025 og fremskrevet med 5 procent (som er den årlige stigning i de seneste år) og ganget op med senest tilgængelige tal for fuldtidsomregnede børn i hhv. dagpleje, vuggestuer og børnehaver (2024).
Ved at fordele de 635 mio. kr. til normeringer på børnetal har vi udregnet en ny bruttoudgift og forældrebetaling ved fastholdelse af nuværende forældreandel.
Kompensationen på 1,055 mia. kr. er fordelt halvårligt på børnetal og halvårligt på indbyggertal, som regeringen har oplyst vil gælde i 2026.
Ved at modregne kompensationen med mindreindtægterne fra forældrebetalingen har vi fundet tabet/gevinsten for hver kommune.
Sidst opdateret: 12/11/2025 - 08:34
Emner: Minimumsnormeringer









































