De pædagogiske ledere vil først udgå af normeringsopgørelsen i 2027, ligesom lovkravet om nedsættelse af forældrebetalingen også først træder i kraft i 2027. Det er indholdet af en aftale, KL og regeringen har indgået, som NB-Økonomi har set.

Regeringens børneudspil var en af de helt store trækplastre i årets finanslov. Og regeringen har ved flere lejligheder lovet, at der ville komme bedre minimumsnormeringer og lavere forældrebetaling i 2026 - det er nu helt op til kommunerne selv at afgøre. I aftalen med KL er der ikke noget krav før 2027.

NB-Økonomi har ved flere lejligheder dokumenteret at regeringens børneudspil er underfinansieret.

Finansminister Nikolaj Wammen præsenterede regeringens udspil til finansloven i august, og på et pressemøde blev det præsenteret, hvor meget en børnefamilie kommer til at spare i 2026. I udspillet til finansloven står der helt præcist:

"Velfærden skal styrkes. Vi prioriterer et markant løft af vores vuggestuer og børnehaver, så vores børn mødes af flere voksne. Samtidig sænker vi forældrebetalingen med i gennemsnit ca. 3.200 kr. årligt pr. barn i dagtilbud."

Og da den endelige finanslovsaftale for 2026 blev fremlagt, sagde finansminister Nikolaj Wammen:

"Vi kommer til at få flere voksne i vores daginstitutioner — og prisen bliver sat ned. Så højere kvalitet og lavere pris er en del af denne finanslov."

Men det bliver altså ikke et krav i 2026.

KL meldte i oktober ud, at man ikke synes, økonomien hænger sammen i regeringens børneudspil.

"Det betyder jo i al sin enkelthed, at der mangler penge til at ansætte 1.500 personer. Og derfor vil kommunerne få problemer med at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer. Det betyder, at kommunerne vil skulle spare på andre områder for at kunne leve op til loven," sagde formand for KL, Martin Damm (V).

Regeringen vil om en lille uge få vedtaget en finanslov, der afsætter ca. 1,7 mia. kr. til børneudspillet. Så pengene kommer ud i 2026, men nu som et generelt tilskud til kommunerne fordelt efter børnetal.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i videst muligt omfang bør ansætte mere pædagogisk personale og sænke forældrebetalingen i løbet af 2026. Men altså helt uden, at der er et krav om bedre minimumsnormeringer og lavere forældrebetaling.

Hvis der er kommuner, der vælger at bruge midler til at forbedre normeringerne, så er det en del af KL’s aftale med regeringen, at det ikke må betyde en nominel stigning af forældrebetalingen.

Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at der til februar vil blive fremlagt konkret ny lovgivning på dagtilbudsområdet.

Aftalen indeholder i sin oprindelige form 200 mio. kr. til tilbageløb og adfærd. Det vil sige, at kommunerne reelt modtager ca. 1,9 mia. kr., men at Finansministeriet kun forventer, at det belaster statens regnskab med ca. 1,7 mia. kr., fordi den nedsatte forældrebetaling alt andet lige vil resultere i et højere forbrug med tilsvarende indtægter i moms og afgifter. Da der nu ikke længere er et krav om nedsættelse af forældrebetalingen, er det også usikkert, hvad der sker med hensyn til tilbageløb og adfærd.

Se kommunernes andel af midlerne i 2026.