Knud Vincents (V) kan tage fire år mere i stolen.

Knud Vincents (V) kan tage fire år mere i stolen. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Knud Vincents bliver ny borgmester i Slagelse

Dramaet i Slagelse får et nyt punktum. Efter alt at dømme kan Knud Vincents alligevel fortsætte på posten efter et langt konstitueringsdrama. Aftalen vil blive præsenteret i eftermiddag.

Udgivet: 04/12/2025

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I eftermiddag bliver der præsenteret en ny konstituering i Slagelse med 24 ud af 31 byrådsmedlemmer. Denne gang med Knud Vincents i spidsen, erfarer NB-Kommune.

Det bekræfter en kilde tæt på forhandlingerne om en ny konstituering, der er foregået om aftenen den 3. december.

Efter NB-Kommunes oplysninger er det planen, at pressemødet afholdes klokken 15:30.

Det sker samme dag som Socialdemokratiet og Venstre har skrevet, at de sammen afsøger muligheden for en bred konstituering og dagen inden det konstituerende møde skal afholdes i kommunen.

Det er endnu uklart, præcist hvilke partier der står bag den nye konstituering.

Henrik Brodersen siger desuden til TV2 ØST, at han ikke længere skal være borgmester. Ifølge Henrik Brodersen har Knud Vincents ringet til ham i morges.

"Budskabet var jo, at han gjorde det for at sætte sig selv for bordenden, så den (borgmesterposten, red) er jo væk nu," siger Henrik Brodersen til TV2 ØST.

Han havde ellers formået at samle et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Tidligere har Britta Huntley (S) også været i spil som borgmester, men før hun blev præsenteret som ny borgmester på et annonceret pressemøde, nåede DF at trække sig.

På valgnatten udråbte Knud Vincents sig selv som borgmester, men SF trak senere støtten.

I går skrev SF dog i en pressemeddelelse med Storebæltslisten, at de var klar til at pege på Knud Vincents som borgmester, og i går aftes blev der så forhandlet om en aftale, der gør netop Knud Vincents til borgmester.

Fik du læst?

Endnu en borgmesterpost til V - se magtbalancen mellem partierne her

Sidst opdateret: 04/12/2025 - 12:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]