Ulrik Wilbek, formand for Socialudvalget i KL, roser ny aftale om svindel på sociale tilbud. (Arkivfoto).

Ulrik Wilbek, formand for Socialudvalget i KL, roser ny aftale om svindel på sociale tilbud. (Arkivfoto). - Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix

KL roser svindelaftale - men kalder på flere tiltag

"Hvis vi for alvor skal have bugt med de kriminelles snyd og bedrag på socialområdet, er der brug for langt mere," siger formand for Socialudvalget om regeringens nye aftale om bekæmpelse af svindel på private botilbud. Her er hans bud på flere tiltag.

Udgivet: 09/01/2026

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

KL er glad for den nye aftale om svindel på socialområdet som blandt andet forbyder kommuners brug af ikke-godkendte tilbud ved anbringelser - selv i akutte tilfælde.

Aftalen er indgået mellem regeringen, LA, K og RV og skal forebygge økonomisk svindel på socialområdet.

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi i vores land har netværk af kriminelle, der systematisk svindler med hjælpen til de mest sårbare," siger KL's formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek (V), i en pressemeddelelse.

Med aftalen skærper man reglerne om karantæne, så også ejere af og bestyrelsesmedlemmer for sociale tilbud kan få karantæne. Derudover forbedrer den muligheder for at udveksle data mellem socialtilsyn og skattemyndighederne samt indfører krav om, at personer dømt for visse straffelovsovertrædelser ikke kan være ansat i sociale tilbud.

Kalder på flere tiltag

Selvom Ulrik Wilbek roser aftalen, så understreger han, at den blot er første skridt.

”Aftalens tiltag er bestemt en god start. Men hvis vi for alvor skal have bugt med de kriminelles snyd og bedrag på socialområdet, er der brug for langt mere. Derfor opfordrer vi også til, at man på Christiansborg får fulgt op med endnu flere tiltag,” siger han og fortsætter:

”Det er ikke mindst helt nødvendigt med et loft over, hvor mange penge private firmaer må tjene på at drive et socialt tilbud. Derudover bør Socialtilsynet have skærpede muligheder for at sanktionere og helt lukke de private tilbud, hvor økonomien gentagne gange ikke stemmer. Og så skal myndighederne have mulighed for at arbejde langt tættere sammen – det gælder lige fra kommuner og socialtilsyn til Politiet.”

Derudover fremhæver Ulrik Wilbek behovet for at få indført en ny takstmodel, så private aktører ikke frit kan sætte deres egne priser og dermed hive stor profit ud af tilbuddene.

Fik du læst?

Regeringen lander svindelsaftale med nye krav til kommunerne ved akutte anbringelser

Fik du læst?

Her er de røde flag, der er tegn på svindel på private botilbud

Fik du læst?

Halvdelen af kommunerne bruger ikke-godkendte botilbud

Fik du læst?

Fejl i undersøgelse om hvidvask på botilbudsområdet

Sidst opdateret: 09/01/2026 - 12:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]