I Sønderborg Kommune er der akkurat færre end 80.000 borger, så her får politikerne i byrådssalen 112.202,86 kroner årligt for deres arbejde.

I Sønderborg Kommune er der akkurat færre end 80.000 borger, så her får politikerne i byrådssalen 112.202,86 kroner årligt for deres arbejde. - Foto: Sønderborg Kommune

Det får kommunalpolitikere i vederlag

Efter årsskiftet træder de nyvalgte lokalpolitikere ind i byrådene. Se satserne for, hvad menige byrådsmedlemmer og borgmestre vil komme til at tjene i vederlag.

Udgivet: 26/11/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

De nye byrådsmedlemmer er nu valgt, og træder ind i byrådene i starten af det nye år. De vil få vederlag for deres politiske arbejde, og beløbet afhænger af indbyggertallet i den enkelte kommune.

Vederlaget reguleres årligt per 1. april, så det følger lønudviklingen i landet.

Se nedenfor, hvad satserne per 1. april i år er for vederlag til politikerne på årsbasis.

  • Kommune op til 80.000 indbyggere 112.202,86 kr.
  • Kommune med over 80.000 indbyggere 134.644,93 kr.
  • Københavns Kommune 157.083,24 kr.

Udover de menige byrådsmedlemmer er der borgmestrenes vederlag, som er noget højere - de er også de eneste fuldtidspolitikere i langt de fleste kommuner.

Se nedenfor, hvad satserne er årligt per 1. april i år.

  • Op til 12.500 indbyggere 884.894,73 kr.
  • 12.501-25.000 indbyggere 1.006.850,13 kr.
  • 25.001-40.000 indbyggere 1.105.482,83 kr.
  • 40.001-80.000 indbyggere 1.236.944,99 kr.
  • Over 80.000 indbyggere 1.384.513,20 kr.
  • Formanden for Københavns Borgerrepræsentation 1.551.611,93 kr.

I de fire største kommuner får rådmænd og fagborgmestre et andet vederlag.

Vederlag i de fire store kommuner

  • Rådmænd i Odense og Aalborg Kommune 1.006.850,13 kroner årligt

  • Rådmænd i Aarhus Kommune 1.105.482,83 kroner årligt

  • Øvrige borgmestre i Københavns Kommune 1.236.944,99 kroner årligt

Kilde: Sundheds- og Indenrigsministeriet

Kommunerne beslutter selv lokalt, hvad man får som vederlag som viceborgmester, udvalgsformand eller udvalgsmedlem. Dog er der et maksgrænse fastsat i vederlagsbekendtgørelsen alt efter kommunernes størrelse.

I flere kommuner ligger niveauet for vederlag til viceborgmestre og udvalgsformænd på mellem syv-ti procent af borgmesterens løn.

De ovenstående satser er udregnet på baggrund af de grundlæggende satser fra 2016 og regnet ud fra lønudviklingen fra Indenrigsministeriet.

Udover vederlagene til byrådsmedlemmer, er der ekstra vederlag for diverse poster i bestyrelser og udvalg i blandt andet KL. Se i artiklen nedenfor de samlede vederlag for landets borgmestre i NB-Kommunes overblik.

Fik du læst?

Så meget tjener landets borgmestre i løn

Sidst opdateret: 26/11/2025 - 13:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]