De nye byrådsmedlemmer er nu valgt, og træder ind i byrådene i starten af det nye år. De vil få vederlag for deres politiske arbejde, og beløbet afhænger af indbyggertallet i den enkelte kommune.

Vederlaget reguleres årligt per 1. april, så det følger lønudviklingen i landet.

Se nedenfor, hvad satserne per 1. april i år er for vederlag til politikerne på årsbasis.

• Kommune op til 80.000 indbyggere 112.202,86 kr.
• Kommune med over 80.000 indbyggere 134.644,93 kr.
• Københavns Kommune 157.083,24 kr.

Udover de menige byrådsmedlemmer er der borgmestrenes vederlag, som er noget højere - de er også de eneste fuldtidspolitikere i langt de fleste kommuner.

Se nedenfor, hvad satserne er årligt per 1. april i år.

• Op til 12.500 indbyggere 884.894,73 kr.
• 12.501-25.000 indbyggere 1.006.850,13 kr.
• 25.001-40.000 indbyggere 1.105.482,83 kr.
• 40.001-80.000 indbyggere 1.236.944,99 kr.
• Over 80.000 indbyggere 1.384.513,20 kr.
• Formanden for Københavns Borgerrepræsentation 1.551.611,93 kr.

I de fire største kommuner får rådmænd og fagborgmestre et andet vederlag.

Kommunerne beslutter selv lokalt, hvad man får som vederlag som viceborgmester, udvalgsformand eller udvalgsmedlem. Dog er der et maksgrænse fastsat i vederlagsbekendtgørelsen alt efter kommunernes størrelse.

I flere kommuner ligger niveauet for vederlag til viceborgmestre og udvalgsformænd på mellem syv-ti procent af borgmesterens løn.

De ovenstående satser er udregnet på baggrund af de grundlæggende satser fra 2016 og regnet ud fra lønudviklingen fra Indenrigsministeriet.

Udover vederlagene til byrådsmedlemmer, er der ekstra vederlag for diverse poster i bestyrelser og udvalg i blandt andet KL. Se i artiklen nedenfor de samlede vederlag for landets borgmestre i NB-Kommunes overblik.