Danmark står over for en alvorlig cybertrussel. Den kommer særligt fra Rusland.

Sådan lyder det i en dugfrisk trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Truslen er også rettet mod danske kommuner.

Det er ikke mere end to uger siden, at en russisk hackergruppe ved navn NoName057(16) indledte DDoS-angreb mod en række danske kommuner.

Men kommunerne tacklede det godt.

Det mener Mille Østerlund, chef for Cyberservices i KOMBIT, der står for den kommunale it-infrastruktur.

“Vores oplevelse er, at kommunerne har været ret godt med. De er ret godt rustet. Efter vores vurdering har de bedre styr på det end nogle af de statslige myndigheder."

Chef for Cyberservices hos KOMBIT, Mille Østerlund.

Foto: KOMBIT

En ny dagligdag

Ofte varsler hackergrupper selv om DDoS-angreb på forhånd, som det var tilfældet med NoName057(16) på X.

Angrebene kan også undgås, men det vil kræve mange ressourcer, fortæller chefen for Cyberservices i KOMBIT.

“Jeg tror, at vi kommer til at acceptere, at det her bliver dagligdag. Skal vi så bruge alle vores midler på at sikre vores hjemmesider, eller skal vi hjælpe borgerne med at acceptere, at hjemmesiden kan være nede på grund af den geopolitiske situation,” siger Mille Østerlund.

Situationen gør også behovet for videndeling kommunerne imellem større, mener Mille Østerlund.

"Der er brug for at hjælpe hinanden på tværs. Så hvis der sker noget i Jammerbugt, kan man nå at fortælle det til de 97 andre kommuner, så de måske kan gøre noget i tide,” siger hun.

Sammen med KL har KOMBIT etableret KommuneCERT, der er kommunernes fælles cybersikkerhedsenhed. De yder støtte til kommuner, holder øje med kendte aktører, og så advarer de gennem deres varslingstjeneste i tilfælde af angreb.

Varslingstjenesten kom også i spil for to uger siden.

"Vi gik ud og varslede direkte til de kommuner, der var ramt. Så ringede vi rundt til web-leverandørerne og ydede bistand til at identificere de her trusselsaktører og fik så koordineret samarbejdet på tværs af dem," siger Mille Østerlund og fortsætter:

"Det gør jo, at leverandørerne har haft mulighed for at få lukket ned og skærmet de IP-adresser, som er en del af det her DDoS-botnet.”

Røgslør for andre angreb

DDoS-angreb er ikke 'farlige', men ifølge Mille Østerlund kan de fungere som et røgslør, der afleder opmærksomheden fra et mere alvorligt angreb.

Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at det er 'meget sandsynligt', at danske organisationer vil blive udsat for forsøg på ransomware-angreb, der potentielt kan få alvorlige konsekvenser for samfundet.

Også forsøg på datatyveri er meget sandsynligt, vurderes det.

Ved ransomware-angreb får hackere adgang til data i computere og netværk gennem eksempelvis links, som brugeren klikker på. Herefter vil hackerne kræve en løsesum for, at brugeren kan få adgang til dataene igen.

"Vi oplever heldigvis ikke så mange af den type angreb. De fleste angreb starter ude på den enkelte computer, når nogen kommer til at klikke på noget, de ikke skulle have klikket på. Så det allerbedste, man kan gøre, er, at have styr på sin cyberhygiejne,” siger Mille Østerlund.