- Foto: Hvidovre Kommune

Hvidovre fintæller stemmer igen grundet mistanke om fejl

Fejlen kan få betydning for fordelingen af personlige stemmer inden for ét parti og dermed hvilken kandidat fra partiet, der kan indtræde i den nye kommunalbestyrelse.

Udgivet: 26/11/2025

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

I Hvidovre Kommune har valgbestyrelen besluttet at alle stemmerne fra kommunalvalget skal fintælles igen, da der er mistanke om, at 34 brevstemmer fra et enkelt valgsted ved en fejl kan være blevet indberettet til den forkerte kandidat internt i et parti.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke hvilket parti, der er tale om.

Fejlen kan få betydning for fordelingen af personlige stemmer inden for partiet og dermed hvilken kandidat, der kan indtræde i den nye kommunalbestyrelse.

"Når der opstår tvivl om resultatet, skylder vi både kandidaterne og vælgerne at dobbelttjekke tallene. Jeg forstår virkelig godt, at det kan skabe frustration, når et allerede offentliggjort resultat måske skal korrigeres. Men vi skal kunne stå helt på mål for det resultat, vi præsenterer, og derfor gennemfører vi en ekstra fintælling af alle stemmerne. Det handler i sidste ende om tilliden til demokratiet," siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF), der er formand for valgbestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Kommunen forventer ikke, at fintællingen vil ændre på partiernes mandatfordeling, da der ikke er "tegn på fejl i øvrige optællinger eller i valgprocessen som helhed", lyder det.

Fintællingen begyndte i morges, og man forventer et resultat i eftermiddag.

Sidst opdateret: 26/11/2025 - 11:49

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]