Anders Winnerskjold går til sit første valg som siddende borgmester i Aarhus.

Anders Winnerskjold går til sit første valg som siddende borgmester i Aarhus. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Valgvind kan blæse SF op på siden af S i Aarhus

I Aarhus har S-borgmester Anders Winnerskjold støtte bag sig, og det tegner til et markant rødt flertal. SF kan blive en reel udfordrer til borgmesterposten, hvis partiet overhaler på mandaterne.

Udgivet: 06/11/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Den nye S-borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, går til sit første kommunalvalg, hvor han vil genvælges som borgmester.

Det ser ud til at kunne blive tæt mellem S og SF. SF vil have borgmesterposten, hvis de bliver det største parti, og Venstre udelukker ikke at støtte SF.

Derfor kan det bliver helt afgørende, om det lykkes SF at hive så mange stemmer hjem, at det bliver det største parti.

Landets andenstørste by har været en socialdemokratisk højborg siden 1919, kun med undtagelse af en Venstre-borgmester i 2002-2005. Kommunen er en markant styrkemarkør, og er væsentlig for Socialdemokratiet at genvinde.

Tæt mellem S og SF

I hovedstaden ser det ud til, at S kan miste den magtfulde overborgmesterpost, og i landets andenstørste by ser det ud til, at SF kan blive næsten lige så store som S.

En meningsmåling fra oktober af Epinion for Constructive Institute indikerer et tæt løb mellem S og SF i Aarhus - SF står umiddelbart til at få gavn af national valgvind ved det kommende valg, men S vil fortsat blive det største parti.

Meningsmålingen skal tages med forbehold, da kun 40 procent (615 respondenter) af de adspurgte svarede på, hvilket parti de ville stemme på til KV25, og der er en statistisk usikkerhed i målingen. Målingen tyder på et stort rødt flertal på omkring 62 procent.

Se i diagrammet nederst i artiklen, hvordan partierne står.

Fortsat opbakning fra de røde

Ved seneste konstituering stod den røde blok med SF, De Radikale og Enhedslisten bag S og kunne skabe et stort flertal med 20 ud af 31 mandater.

De Radikale med Metin Lindved Aydin i spidsen, har erklæret, at partiet vil pege på S til borgmesterposten igen.

Thomas Medom fra SF går efter borgmesterposten, hvis SF ender med at blive det største parti i kommunen. Han vil have indflydelse, og det får man fra borgmesterkontoret, siger han.

"Men jeg har også hele tiden sagt meget tydeligt, at det mest realistiske stadig er, at vi peger på Anders Winnerskjold igen," siger Thomas Medom til TV 2 Østjylland.

Adspurgt om han vil tage imod opbakning fra de borgerlige, hvis de vil gøre ham til borgmester og vælte S, svarer han, at han ikke vil afskrive noget på forhånd, men at det er naturligt at pege på S igen, hvis Socialdemokratiet bliver det største parti. Samtidig at han tror mest på et venstrefløjs-centrum samarbejde.

"Men det er også klart, at hvis Socialdemokratiet fortsat bliver størst, er det sandsynligt, at vi går sammen med dem og støtter Anders Winnerskjold som borgmester. Vi har haft et fornuftigt samarbejde i mange år," siger han til Århus Stiftstidende.

Samtidig er Enhedslisten blevet opløst i Aarhus, og er aktuelt ikke repræsenteret, men stiller med et kandidathold med Sarah Jarsbo i spidsen og målingen viser, at de kan brage ind i byrådet igen med 13 procent.

Adspurgt om man vil bakke SF op for at komme af med S, har Venstres Christian Budde overfor TV 2 Østjylland understreget, at partiet er villigt til at snakke med alle partier og har en pragmatisk tilgang, men nok er "mere enige med vores borgerlige venner i Aarhus."

Møgsager under S

Den tidligere mangeårige Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard havde en række møgsager, inden han gav posten videre til Anders Winnerskjold, blandt andet den enorme fordyrelse af det nye stadion i kommunen og en haltende økonomi i Aarhus Lufthavn.

Spørgsmålet bliver, om sagerne er fulgt med ham ud, eller om de fortsat vil trække skygger over partiet og dermed afløseren Anders Winnerskjold.

Fik du læst?

Her er NB-Kommunes prognose for borgmesterpartierne i alle kommuner efter KV 25

Fik du læst?

NB-Kommunes prognose: Så mange borgmesterposter står partierne til at vinde og tabe

Fik du læst?

Her står partierne stærkest

Fik du læst?

Venstre afviser ikke at gøre Line Barfod til overborgmester

Sidst opdateret: 06/11/2025 - 12:17

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]