Få overblikket: Kun tre partier har kandidater i alle kommuner

Folketingspartierne er repræsenteret i varierende grad på kandidatlisterne til det kommende kommunalvalg. Se de partier og lokallister, der stiller op til KV25 i din kommune.

Udgivet: 09/10/2025

Thit Bording

Journalist

Del artiklen:

Kun Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative stiller op i samtlige kommuner til valget i november.

Det viser en optælling fra Ritzau på baggrund af data fra kandidatlisten fra kommunernes it-fællesskab, Kombit.

De resterende ni folketingspartier er modsat repræsenteret i varierende grad på kommunernes stemmelister.

Mens SF har kandidater i 97 kommuner, er Dansk Folkeparti på listerne i 95 kommuner og Liberal Alliance i 90 kommuner.

I 85 kommuner har De Radikale kandidater på stemmelisterne, mens både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten er repræsenteret i 82 kommuner.

Regeringspartiet Moderaterne, der står over for sit kommunalvalg, har kandidater i 71 kommuner.

Som rosinen i pølseenden har Alternativet stillet med kandidater i 40 kommuner.

Borgernes Parti, der er repræsenteret i Folketinget med Lars Boye Mathisen, tidligere medlem af Nye Borgerlige, stiller ikke med kandidater til KV25.

Samsø har færrest opstillede partier

NB-Kommune har derudover lavet en optælling af, hvor mange partier og lokallister der er på stemmesedlerne i de forskellige kommuner på baggrund af tal fra Valg.dk.

Det er ikke overraskende i Københavns Kommune, at der er flest partier og lokallister - hele 24 forskellige partier og lokallister er på stemmesedlerne.

Modsat er der færrest partier, der stiller op i Samsø Kommune. Her er blot de fire partier Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre og SF på kandidatlisten.

Få et overblik over hvilke partier og lokallister, der er på stemmesedlen i din kommune:

Fik du læst?

De to nye partier til KV25 gør status på kandidatlisterne

Sidst opdateret: 09/10/2025 - 12:02

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]