Kommuner må ikke beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold. Men Israel og Palæstina har jævnligt været på tale i nogle byrådssale.

Mange vælgere, såvel som politikere, går op i konflikten, der i øjeblikket foregår i området.

Nu viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for RADIO IIII, at næsten hver fjerde dansker – 22 procent – foretrækker at sætte sit kryds til kommunalvalget ved en kandidat, som er positiv over for Palæstina.

Samtidig foretrækker 45 procent, at kandidaten eller partier forholder sig neutralt til begge lande. 21 procent ved det ikke. I den anden ende er der 11 procent, der foretrækker en kandidat, der er positiv over for Israel.

Det overrasker ikke professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager, men han hæfter sig alligevel ved noget i undersøgelsen.

"Det er ikke så overraskende. Den store tyngde i svarene er i midten – dem der ønsker, at man forholder sig neutralt. Det mest bemærkelsesværdige for mig er, at det er nogle relativt begrænsede andele på de to fløje," siger han til NB-Kommune.

Rune Stubager tror særligt, at debatten om Israel og Palæstina til kommunalvalget vil fylde hos bestemte dele af befolkningen og dermed også bestemte steder.

"Selvfølgelig vil det fylde blandt dem, der har rødder i Palæstina, og mit gæt vil også være, at det nok fylder en del blandt forskellige med anden etnisk herkomst end dansk, der ikke har rødder i Palæstina. For eksempel dem, der har rødder i andre arabiske lande, og de er jo koncentreret i de større byer," siger han.

Bekymrede S-borgmestre

Om konflikten – og debatten om den – kommer til at flytte mange stemmer, står Rune Stubager tvivlende over for.

Men hvis udenrigspolitik alligevel skulle ske at smitte af på kommunalvalget, kan de socialdemokratiske kandidater måske blive ramt af, at det også er en socialdemokratisk statsminister, der lægger den udenrigspolitiske linje på Christiansborg, mener han.

"Det kan være, at der er socialdemokratiske borgmestre i de store byer eller i omegnskommunerne, der er bekymrede for, om den diskussion flytter stemmer væk fra dem og hen til venstrefløjspartier. Nu har de flyttet sig landspolitisk, men næppe nok til at de vælgere, der for alvor går op i det, vil være tilfredse," siger han.

Det vil formentligt være de unge fra 18 til sidst i 20'erne, der kan være tilbøjelige til at basere deres stemmer på noget, som ikke er et kommunalt anliggende, fordi det kommunale ikke er helt klart for dem endnu, fortæller Rune Stubager.

"Hvis vælgerne lige tænkte efter en gang, så kunne de nok godt nå frem til, at så stor indflydelse har kommunalbestyrelsen i deres egen kommune heller ikke på det her. Men hvis det fylder rigtig meget, så kan selv en lille markering tillægges vægt," siger han og fortsætter:

"Vi kan måske komme til at se, at nogle vælgere stemmer for at sende et signal til politikerne på Christiansborg."