Krig i Gaza, oprustning af forsvaret og klimapolitik. Det er emner, der kan vække store følelser hos folk, og lige om lidt skal de som vælgere sætte deres kryds ved en kommunalpolitiker eller et parti. Selvom kommunalpolitikerne ikke har indflydelse på disse dagsordener, kan deres holdning til dem spille ind.

Flere socialdemokratiske kommunalpolitikere går mod partiets retorik omkring situationen i Gaza, og det kan potentielt påvirke vælgere på valgdagen den 18. november.

"Alt kan være en joker i en kommunalvalgkamp. Det er det forfærdelige og det smukke på samme tid."

Sådan siger professor i statskundskab på SDU og forsker i kommunalvalg, Ulrik Kjær, til NB-Kommune.

Flere socialdemokratiske kommunalpolitikere har den seneste tid råbt op om situationen i Gaza, og Syed Bukhari (S), viceborgmester i Brøndby, siger til Jyllands-Posten at han ligefrem skammer sig over sit partis linje.

"Jeg synes, vi er medskyldige. Man kunne have stoppet Israel ved at være lidt skrappere. Det har vi ikke gjort. Jeg skammer mig over at tilhøre et parti, der ikke har gjort noget for at forhindre det her folkedrab," siger han til mediet.

På et pressemøde i går, hvor regeringen ville præsentere et finanslovforslag om daginstitutioner, insisterede journalisterne på, at Mette Frederiksen skulle svare på, hvad hun mener om Israels angreb i Gaza.

"Den humanitære katastrofe er helt objektivt et vilkår, og det er forkert, det Israel gør. Normalvis afholder vi os fra at dømme juridisk. Vi har internationale institutioner og spilleregler til at vurdere, hvornår noget er eksempelvis et folkemord. Det er ikke en politisk opgave at beslutte. Det har vi en domstol til at sikre, og de er i øvrigt i gang med at se på, hvad der sker i Gaza netop nu," sagde Mette Frederiksen.

I weekenden skrev Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel på Facebook, at der skal gøres noget og kalder det noget, der ligner folkemord:

"Israel begår det, der ligner folkemord i Gaza under ledelse af Netanyahu. Det er ikke ord og begreber, jeg selv finder på. Det siger flere internationale eksperter. Men det er også det, jeg ser udspille sig dag for dag, måned for måned - et folkemord!," skriver han og skærper dermed tonen jævnført med sin partileder.

Skal Odense ligesom København have en "Palæstinas Plads"?

Konturerne af socialdemokraternes stillingtagen og endda uenighed begynder at tegne sig op mod valget, og i aften skal byrådet i Odense tage stilling til, om man skal have en 'Palæstinas Plads'.

Professoren Ulrik Kjær mener, at netop emner som dette kan blive jokere i den kommende valgkamp, men at politikerne skal finde den rette balance mellem at kunne ytre sig, men samtidig holde sig på egen banehalvdel. Hertil vil ikke alle vælgere opfatte denne sag som værdipolitisk, mens andre går vil gå mere op i, hvad de enkelte politikere stemmer her.

"Nogle vælgere vil sige, om det ikke bare er et skilt nede på en plads. Her vil andre sige, "jamen det her, det er jo værdipolitik i tiende potens", og der vil vælgeren kunne se, hvem de bryder sig om og ikke bryder sig om blandt politikerne, når de ser, hvad de mener her," siger Ulrik Kjær og fortsætter:

"Så må jeg jo bare sige, at det viser jo bare, at vælgerne er meget forskellige. Og så er det jo op til kandidaterne at prøve at læse stemningen, hvis de skal have deres stemmer."

Netop navngivningen af en plads er en kommunal sag, som byrådet kan tage stilling til. Samtidig antyder professoren, at selvom politikerne skal kunne mene noget, er der grænser.

"Det er nogle meget hårfine balancer. På den ene side er politik at mene noget, at føle noget og sige noget, hvis man som politiker er engageret i noget. På den anden side, for lige at sætte det på spidsen, vil de fleste nok være enige om, at vi ikke kan have 98 kommuner til at mene noget forskelligt om landspolitik. For eksempel om Danmark skal anerkende staten Palæstina," siger han.

"Hvis man forestiller sig, at der var danske kommuner, der gik ud og sagde, vores kommune anerkender nu staten Palæstina. Så vil det hele jo bryde sammen."

Den rette adresse

Derfor understreger Ulrik Kjær pointen om, at der er grænser for, hvad de kommunale politikere kan sige om for eksempel Gaza.

"Det tilkommer simpelthen ikke kommunerne. Sorry to say, det går bare ikke. For Danmark er et land og vi har et udenrigsministerium, og der skal folk lige huske, at der også nogle gange, så er der også den rette adresse på den støtte eller den modstand, man måtte have mod et givet politisk standpunkt."

Han fremhæver forsvarspolitik og klimadagsordenen som dagordener, der rummer både det landpolitiske, men hvor kommunerne samtidig kan komme i spil i forvaltningen af de opgaver og initiativer, som bliver besluttet.

Og derfor er det naturligt at politikere kommenterer på emnerne, selvom de ikke altid har en afgørende stemme.

"Det skal jo ikke ende med, at det emne, der bliver debatteret mest i en given kommune er noget, som kommunen reelt ikke har en stor indflydelse på. Det vil da være ærgerligt, at man ikke fandt ud af, hvad vælgerne mente om eksempelvis ældrepolitikken, som man rent faktisk kan gøre noget ved," afslutter han.