Det er ikke kun i forsyningsselskaberne og kommunerne, at der er forskellige holdninger til, hvem der skal sidde i bestyrelserne for landets kommunalt ejede forsyningsselskaber, og hvordan de skal sammensættes. Det er der også på Christiansborg.

NB-Forsyning & Klima har spurgt en række forsyningsordførere, hvad deres holdning er til sammensætningen af bestyrelser. Det sker som led i en artikelserie om udviklingen henimod mere faglige bestyrelser - aktualiseret af fjernvarmeskandalen i Odsherred Forsyning.

Overordnet er der enighed om, at de kommunale forsyningsselskaber skal drives på den mest kvalificerede måde, da det er samfundskritiske områder, som bestyrelserne tager beslutninger om. De er dog ikke helt enige i, eller har taget fuldstændig stilling til, hvordan det bedst opnås.

Henrik Frandsen fra Moderaterne ser, at det i højere grad er forvaltningen i kommunen, der skal have styrket kompetencerne, end det handler om, at bestyrelserne i de kommunalt ejede selskaber skal være professionelle.

"Når man er politiker i kommunerne, kan det jo være svært at sige nej til noget, der kommer fra et fjernvarmeselskab eller forsyningsselskab, fordi der er mange vælgere i de området. Derfor er det måske i virkeligheden mere den faglige indsigt i forvaltningen i kommunerne, der halter," siger Frandsen, der er tidligere borgmester i Tønder Kommune - og er den eneste ordfører fra regeringspartierne, som er stillet op til interview.

Hos SF er repræsentationen af borgernes interesser helt essentielle, da de kan give et andet perspektiv, end hvis en bestyrelse udelukkende bestod af faglige profiler.

"Jeg synes, at det er vigtigt, at der er politisk repræsentation i forsyningsselskabernes bestyrelser. Der er også interesser i selskaberne, som er borgernes interesser," siger Marianne Bigum og tilføjer:

"Generelt synes jeg, at det er vigtigt, at medlemmer af bestyrelser er kvalificeret til at drive en bestyrelse, så de kommunalt ejede selskaber drives professionelt og sundt."

Bestyrelsesposter som handelsvare

Når det kommer til kommunernes plads i forsyningsselskabernes bestyrelser, er ordførende overvejende enige i, at de har en plads som ejere. Hvorvidt det nuværende kompetenceniveau for de politisk udpegede er tilstrækkeligt, bliver der dog spekuleret i.

"Det er problematisk, som det er nu, og man skal bare følge med i nogle af de skandalesager, der er på området, for at se, at der skal gøres noget. Vi har ikke lagt os fast på én vej, som man skal gå. Men det er tydeligt, at man skal have et kompetenceløft af vores bestyrelser derude. Enten skal de uddannes, eller så skal man have politikerne ud af dem," siger Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne, der ved kommunalvalget går efter borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Også Dina Raabjerg fra Konservative er klar til at kigge nærmere på bestyrelsernes kompetencer. Hun mener dog, at flertallet ikke skal være politisk udpegede.

"Har man et selskab, der er 100 procent ejet af kommunen, så er det helt naturligt, at der er en form for kommunal repræsentant i selskabet. Det skal der naturligvis være. Spørgsmålet er, om det skal være en folkevalgt eller en embedsmand. Det er jeg faktisk ikke helt afklaret med, men de må bare ikke udgøre majoriteten," siger hun.

En del af debatten om bestyrelserne i forsyningsselskaber går på, at posterne bliver brugt som en form for "handelsvare" på konstitueringsnatten. Den opfattelse deler Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten og Moderaternes Henrik Frandsen.

"Det er reelt en handelsvare, så de partier, der opnår pladsen i bestyrelserne, skal være bevidste om at udpege de bedst kvalificerede," siger Søren Egge Rasmussen.

"Det er måske også en idé at sige, at de (politikerne, red.) skal være deres ansvar mere bevidst, end de har været. Jeg har lidt et indtryk af, at det (bestyrelsesposterne, red.) bare er noget af det sidste, som man fordeler på konstitueringerne, hvor der lige er en, der mangler at få noget, så får han en plads i et forsyningsselskabsbestyrelse," supplerer Henrik Frandsen.

Sammensætning bliver ændret efter valget

Kravet om minimum to uafhængige medlemmer i varmeselskabers bestyrelser er trådt i kraft og vil efter kommunalvalget ændre sammensætningen af mange bestyrelser.

En idé kunne være at implementere det krav bredere, mener Konservative og Danmarksdemokraterne, mens Alternativet er åben for at stille krav til en “vis grad af uafhængighed” i bestyrelserne, oplyser politisk rådgiver Anna Bjerre Johansen.

“Uafhængige medlemmer kan bidrage med kompetencer og viden, der styrker selskaberne i en tid, hvor deres opgaver udvikler sig og bliver mere komplekse. Samtidig er det vigtigt for os, at der stadig er en tydelig demokratisk forankring gennem kommunerne som ejere – for i sidste ende er forsyningen borgernes,” siger Anna Bjerre Johansen, der svarer på vegne af ordfører og folketingsmedlem Torsten Gejl (Å).

Professionalisme i bestyrelserne kan fremdyrkes gennem flere krav til faglighed og uafhængige kompetencer, mener Dina Raabjerg fra Konservative. Det er Moderaternes Henrik Frandsen ikke nødvendigvis enig i.

"Langt hovedparten af de her selskaber kører stille og roligt og fornuftigt, og der er styr på tingene. Så er der nogle enkelte eksempler engang imellem, hvor der er noget, der er stukket af, og det er dem, vi skal have fanget, tænker jeg. Det skal vi ikke gøre ved at pålægge alle bestyrelser en hel masse ekstra krav," siger han og tilføjer:

"Kommunerne skal måske have flere kræfter til at gå ind og holde opsyn. Vi skal måske kigge efter, om der er ting, som man kan i dag, der ikke er hensigtsmæssigt."