Antallet af personer, der bliver dømt for vold og trusler mod offentligt ansatte, er steget med 41 procent de seneste 20 år.

Det vil justitsminister Peter Hummelgaard (S) sætte en stopper for, og derfor barsler regeringen ifølge Berlingske med et udspil, hvor straffen for denne slags forbrydelse skal skærpes markant.

"Det er jo ikke bare et angreb på den enkelte sygeplejerske eller betjent eller pædagog, men jo på hele fundamentet for vores velfærdssamfund," siger Hummelgaard til Berlingske.

Det er typisk skolelærere, sygeplejersker og betjente, der i højere grad end tidligere bliver truet eller overfaldet.

Peter Hummelgaard hæfter sig i den forbindelse ved, at mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund optræder tre gange hyppigere i retsstatistikkerne, end deres antal berettiger til.

Samtidig er respekten for autoriteter ifølge ministeren nedadgående, og det skal de hårdere straffe prøve at gøre op med.

Flere får fængselsdom

Sidste år steg den samlede mængde frihedsstraf, der blev kendt skyldige i de danske retssale, til 87.896 måneders fængsel. Det viser tal fra Kriminalforsorgen, som Ritzau omtalte i februar, og som svarer til en mærkbar stigning sammenlignet med de foregående tre år, hvor tallet aldrig oversteg 73.676 måneder.

I fredags kunne Berlingske på baggrund af unavngivne kilder fortælle, at regeringen vil fordoble straffene for grov og særdeles grov vold, ligesom straffen for simpel vold skal øges med 50 procent.

Samtidig vil den udvide muligheden for at afsone sin dom med fodlænke. I dag kan det lade sig gøre, hvis man har fået en ubetinget straf på op mod seks måneder.

Fremover skal det kunne lade sig gøre ved domme på op mod 12 måneder.

Det fremgår ikke, hvornår regeringen vil præsentere den såkaldte strafreform.

/ritzau/